Samarbejdets betydning i den ’klassiske udlicitering’: en analyse af de transaktionelle og relationelle dimensioners betydning

Hvilken betydning har ’samarbejde’ i kontraktstyringen mellem offentlige myndigheder og private entreprenører inden for de ’klassiske’ udbudsområder? I både den administrative praksis og den politologiske litteratur betragtes en effektiv anvendelse af udlicitering på de klassiske udbudsområder oftest som et spørgsmål om hvorvidt en række transaktionelle kontraktdimensioner i form af specifikation, prissætning, monitorering og kompensation kan tilfredsstilles gennem anvendelsen af færrest mulige ressourcer i kontraktstyringen (transaktionsomkostninger). I artiklen argumenteres det at en række ’relationelle’ aspekter, særligt tematiseret som samarbejde, interpersonelle relationer og tillid, også må forventes at have afgørende betydning for en effektiv anvendelse af udlicitering på de klassiske udbudsområder. Gennem et singlecasestudie af kontraktstyringen på det kommunaltekniske driftsområde vises det, hvordan transaktionelle og relationelle dimensioner indgår i et dynamisk samspil og optræder som hinandens forudsætninger. En hovedkonklusion fra casestudiet er at det er nødvendigt at inddrage relationelle dimensioner og dynamikker i forklaringer af udliciteringens virkemåde og effektivitet.