Sammenbrud og tillid: Når unge uden uddannelse 'bliver til'

Research output: Book/ReportBookResearchpeer-review

Abstract

Fravær, pres, mobning, faglige udfordringer, skoleskift, indsatser,
sammenbrud. Det er et komplekst billede, der tegner sig,
når man forsøger at få et indblik ind i det område, der handler
om unge uden uddannelse og arbejde. Tiltagene er mange, den
politiske retning klar og alligevel ser vi til stadighed minimum
en sjettedel af en ungdomsårgang, som kæmper sig gennem
uddannelsessystemet.
Denne bog undersøger, hvordan disse unge bliver til - hvordan
de interagerer med forskellige systemer i forsøget på at
leve op til de krav, der stilles, og hvordan dette påvirker deres
opfattelser af, hvem de er og hvem de kan blive. Bogen forklarer
grundigt både de systemer, som de unge bliver til igennem
og de unges oplevelser med såvel ’serielle sammenbrud’ som
’uddannelsestillid’. Et centralt greb i bogen er at ’løfte de unges
stemmer frem’ for at få adgang til de unges subjektive oplevelser,
erfaringer, følelser, deres forsøg på at navigere og deres
fortællinger om nederlag, kollaps, sejre og fremtidshåb. Dette
gør det muligt at skabe nye billeder af, hvordan de unge ’bliver
til’. I bogen anvendes ’poetisk analyse’, som via poetiske tekster
af de unges fortællinger giver mulighed for både at ’sanse’
og ’forstå’ de unges oplevelser.
Bogen er henvendt til praktikere, der arbejder med udsatte
unge og til forskere, studerende, undervisere og andre der beskæftiger
sig med ungdomsliv og sociologi.
Original languageDanish
PublisherAalborg Universitetsforlag
Edition1
Number of pages190
ISBN (Print)978-87-7210-709-7
Publication statusPublished - 2020
SeriesUngdomsliv
ISSN2445-5075

Cite this