Seksuel chikane på arbejdspladsen: Faglige, politiske og retlige spor

Research output: Book/ReportBookResearchpeer-review

6879 Downloads (Pure)

Abstract

Seksuel chikane på arbejdspladsen er et stærkt tabuiseret problem, der handler mere om magt end om seksuel tiltrækning. Problemet skal både ses som et ligestillings- og et arbejdsmiljøproblem og reguleres i spændet mellem de to områder. I bogen analyseres håndteringen af seksuel chikane på arbejdspladsen i de faglige, politiske og retlige spor siden 1980’erne og frem til i dag.

Kapitlerne analyserer de politiske diskussioner om regulering af seksuel chikane, problemets omfang, det typiske forløb på arbejdspladsen og den seksuelle chi­ka­nes effekter. Dertil kommer analysen af retspraksis, herunder spørgsmålet om godtgørelse samt branchefordelingen for sagerne. Analyserne har afsæt i teoretiske diskussioner af problemet. Bogen giver desuden en række anbefalinger til, hvordan seksuel chikane kan forebygges, fx ved at offentlige og private virksomheder har en klar politik for nul-tolerance over for seksuel chikane og takler det som et kollektivt arbejdsmiljøproblem.

Bogen er baseret på et rigt empirisk materiale, bl.a. 150 sager ved de civile dom­stole, Tvistighedsnævnet, Ligebehandlingsnævnet og Erhvervs­sygdoms­udvalget og en række interviews med bl.a. jurister og arbejdsmiljøkonsulenter ved fag­for­eninger og arbejdsgiverorganisationer samt advokater.
Original languageDanish
PublisherAalborg Universitetsforlag
EditionOA-udgave
Number of pages294
ISBN (Electronic)978-87-7112-667-9
Publication statusPublished - 2017

Cite this