Selskabsskatteret 2018/19

Værket giver et samlet billede af selskabs-, fonds- og foreningsbeskatningen. Der inddrages både danske og internationale aspekter og kæder skatteretten sammen med civilretten, således at de skattemæssige konsekvenser af de forskellige selskabs- og aftaleretlige dispositioner belyses. Værket indeholder talrige praktiske eksempler, der giver læseren et operativt indblik i selskabsskatterettens mange muligheder – og faldgruber.

Nyt i 20. udgave, som er blevet særskilt peer reviewed er blandt andet: værdiansættelse af unoterede aktier og anparter; ændring af aktieklasser uden udløsning af beskatning, når dette sker ud fra forretningsmæssige motiver forud for en børsnotering; fradrag for lønomkostninger ved opkøb af virksomhed, aktivitet mv., jf. højesteretsdomme herom og efterfølgende lovindgreb, der sikrer fradrag; beskatning af kapitalejerlån, selv om disse efter selskabsretlige regler fra 2017 er selskabsretligt lovlige; udviklingen i praksis om fortsat brugbare modeller til generationsskifte gennem opdeling i aktie- eller anpartsklasser; ny praksis om, hvornår en ”for høj” løn til en ansat hovedaktionær omkvalificeres til udbytte, hvorved selskabet mister fradragsretten; udvikling i praksis om tripelbeskatning, hvor udeholdte indtægter hos et selskab både udløser skat hos selskabet og hos dets ejer; udviklingen i praksis om skattepligt i det land, hvor selskabets reelle hovedsæde er (direktionen, i enkelte tilfælde dog bestyrelsen; praksis og EU-initiativer om ”reel ejer” (”beneficial owner”), gennemstrømningsselskaber mv., herunder omgåelsesklausulen i LL § 3; nyeste praksis om prisdannelsen mellem danske og udenlandske koncernforbundne selskaber og kravene til dokumentation for, at markedsvilkår er anvendt; praksis om tynd kapitalisering og dermed rentefradragsbegrænsning hos dansk datter eller filial af udenlandsk selskab; udviklingen i kampen mod nogle multinationale koncerners skatteunddragelse (herunder BEPS-initiativet med frivillig tilslutning fra de enkelte lande); praksis om (manglende) anerkendelse af fond med hjemsted i udlandet, når fondens uafhængighed ikke er sikret på helt de samme måder som for en dansk fond, og praksis om selskabers flytning til udlandet, herunder exitbeskatning og udskydelse af denne.