Sorg efter tab af selskabsdyr

Translated title of the contribution: Grief after Companion Animal Bereavement

Tia Gitte Bondesen Hansen, Lisa Margit Nielsen

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Abstract

Companion animal grief is disenfranchised: when companion or service animals die, most owners experience considerable grief, but most owners also feel strange or stigmatised because they do. Outdated assumptions about human-animal relations could be a cause of this paradox, and the aim of the article is to summarise relevant research in the field and derive suggestions for how to support grieving companion animal owners in Denmark. We first describe grief over companion animals in the context of research on Companion Animal Benefits, the Human-Animal Bond and Attachment Theory. Companion animals serve several functions for their humans; some of these arise when relating to the animal as a unique being, and this makes the animal irreplaceable and grievable in the same way as other objects of attachment. The grief itself seems largely similar to grief after human bereavement, but the disenfranchisement reduces access to social support. Considering intervention, counselling to bereaved animal owners by default is likely to be counterproductive. Instead, we summarise an American three-tier model (Miller et al., 2014) and suggest adaptations for Danish use. Therapeutic intervention should be offered when professional assessment indicates a need or when clients who are already in therapy lose an animal. In these cases, a Danish adaptation of Miller et al.’s (2014) TALP programme would be relevant. This six-session intervention would focus on grief validation, psycho-education about human-animal relations and grief processes, and support for coping that matches the particular individual’s coping style. We conclude that the most pertinent needs in a Danish context are: (1) cultural level dissemination of knowledge about human-animal bonds as healthy and typical, in order to reduce the (self) stigmatisation that may prevent owners from enlisting sources of coping and social support when grieving; (2) updated knowledge about grief and coping processes made available to vet clinics and companion animal owners, in order to exchange popular but unfounded older models that would pathologise normal reactions and thus uphold the stigmatisation; and (3) upgrading psychologists’ knowledge about human-animal relations and losses.
Original languageDanish
JournalPsyke & Logos
Volume39
Issue number1
Pages (from-to)127-143
ISSN0107-1211
Publication statusPublished - 2018

Fingerprint

grief
animal
coping
stigmatization
social support
level of knowledge
psychologist
Denmark

Keywords

  • disenfranchised grief
  • pets
  • anthrozoology

Cite this

Hansen, T. G. B., & Nielsen, L. M. (2018). Sorg efter tab af selskabsdyr. Psyke & Logos, 39(1), 127-143.
Hansen, Tia Gitte Bondesen ; Nielsen, Lisa Margit. / Sorg efter tab af selskabsdyr. In: Psyke & Logos. 2018 ; Vol. 39, No. 1. pp. 127-143.
@article{9c15046490524281bfe769cb7387fa5a,
title = "Sorg efter tab af selskabsdyr",
abstract = "Sorg efter tab af selskabsdyr er miskendt (disenfranchised): Forskning viser, at de fleste ejere f{\o}ler betydelig sorg, n{\aa}r dyrene d{\o}r, men de fleste ejere f{\o}ler ogs{\aa} at m{\aa}tte skjule sorgen for ikke at skille sig ud. Dette paradoks kan skyldes manglende viden om relationer mellem mennesker og dyr, og artiklens m{\aa}l er at sammenfatte relevant forskning og udlede forslag til st{\o}tte for s{\o}rgende dyreejere i Danmark. Artiklen forst{\aa}r sorg over selskabsdyr som for{\aa}rsaget af dels tabet af funktioner, som dyr im- og eksplicit har for deres ejere, dels tabet af en tilknytningsrelation til et unikt individ. Sorgprocessen er nogenlunde den samme som efter tab af mennesker, men adgangen til social st{\o}tte reduceres af sorgens miskendthed. Artiklen overvejer relevansen af intervention, resumerer en amerikansk 3-niveau-model og foresl{\aa}r at benytte en lignende model i Danmark. Vi vurderer, at de v{\ae}sentligste indsatsbehov p{\aa} dansk grund er folkeoplysning om menneske-dyr-relationer, oprustning af psykologers viden p{\aa} omr{\aa}det, og adgang til opdateret viden om sorgprocesser for dyrl{\ae}geklinikker og deres kunder. Sorgterapi er kun relevant p{\aa} personlig indikation, og et tilbud som det amerikanske TALP-program foresl{\aa}s tilpasset og afpr{\o}vet i en dansk kontekst. TALP varer seks sessioner og fokuserer p{\aa} validering af sorgen og psykoedukation om menneske-dyr-relationer, sorgprocesser og coping.",
keywords = "antropozoologi, k{\ae}ledyr, miskendt sorg, disenfranchised grief, pets, anthrozoology",
author = "Hansen, {Tia Gitte Bondesen} and Nielsen, {Lisa Margit}",
note = "Som alle Psyke & Logos-artikler udkommer den b{\aa}de i trykt form (issn som angivet) og elektronisk (issn 2246-2449)",
year = "2018",
language = "Dansk",
volume = "39",
pages = "127--143",
journal = "Psyke & Logos",
issn = "0107-1211",
publisher = "Dansk Psykologisk Forlag",
number = "1",

}

Hansen, TGB & Nielsen, LM 2018, 'Sorg efter tab af selskabsdyr', Psyke & Logos, vol. 39, no. 1, pp. 127-143.

Sorg efter tab af selskabsdyr. / Hansen, Tia Gitte Bondesen; Nielsen, Lisa Margit.

In: Psyke & Logos, Vol. 39, No. 1, 2018, p. 127-143.

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

TY - JOUR

T1 - Sorg efter tab af selskabsdyr

AU - Hansen, Tia Gitte Bondesen

AU - Nielsen, Lisa Margit

N1 - Som alle Psyke & Logos-artikler udkommer den både i trykt form (issn som angivet) og elektronisk (issn 2246-2449)

PY - 2018

Y1 - 2018

N2 - Sorg efter tab af selskabsdyr er miskendt (disenfranchised): Forskning viser, at de fleste ejere føler betydelig sorg, når dyrene dør, men de fleste ejere føler også at måtte skjule sorgen for ikke at skille sig ud. Dette paradoks kan skyldes manglende viden om relationer mellem mennesker og dyr, og artiklens mål er at sammenfatte relevant forskning og udlede forslag til støtte for sørgende dyreejere i Danmark. Artiklen forstår sorg over selskabsdyr som forårsaget af dels tabet af funktioner, som dyr im- og eksplicit har for deres ejere, dels tabet af en tilknytningsrelation til et unikt individ. Sorgprocessen er nogenlunde den samme som efter tab af mennesker, men adgangen til social støtte reduceres af sorgens miskendthed. Artiklen overvejer relevansen af intervention, resumerer en amerikansk 3-niveau-model og foreslår at benytte en lignende model i Danmark. Vi vurderer, at de væsentligste indsatsbehov på dansk grund er folkeoplysning om menneske-dyr-relationer, oprustning af psykologers viden på området, og adgang til opdateret viden om sorgprocesser for dyrlægeklinikker og deres kunder. Sorgterapi er kun relevant på personlig indikation, og et tilbud som det amerikanske TALP-program foreslås tilpasset og afprøvet i en dansk kontekst. TALP varer seks sessioner og fokuserer på validering af sorgen og psykoedukation om menneske-dyr-relationer, sorgprocesser og coping.

AB - Sorg efter tab af selskabsdyr er miskendt (disenfranchised): Forskning viser, at de fleste ejere føler betydelig sorg, når dyrene dør, men de fleste ejere føler også at måtte skjule sorgen for ikke at skille sig ud. Dette paradoks kan skyldes manglende viden om relationer mellem mennesker og dyr, og artiklens mål er at sammenfatte relevant forskning og udlede forslag til støtte for sørgende dyreejere i Danmark. Artiklen forstår sorg over selskabsdyr som forårsaget af dels tabet af funktioner, som dyr im- og eksplicit har for deres ejere, dels tabet af en tilknytningsrelation til et unikt individ. Sorgprocessen er nogenlunde den samme som efter tab af mennesker, men adgangen til social støtte reduceres af sorgens miskendthed. Artiklen overvejer relevansen af intervention, resumerer en amerikansk 3-niveau-model og foreslår at benytte en lignende model i Danmark. Vi vurderer, at de væsentligste indsatsbehov på dansk grund er folkeoplysning om menneske-dyr-relationer, oprustning af psykologers viden på området, og adgang til opdateret viden om sorgprocesser for dyrlægeklinikker og deres kunder. Sorgterapi er kun relevant på personlig indikation, og et tilbud som det amerikanske TALP-program foreslås tilpasset og afprøvet i en dansk kontekst. TALP varer seks sessioner og fokuserer på validering af sorgen og psykoedukation om menneske-dyr-relationer, sorgprocesser og coping.

KW - antropozoologi

KW - kæledyr

KW - miskendt sorg

KW - disenfranchised grief

KW - pets

KW - anthrozoology

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 39

SP - 127

EP - 143

JO - Psyke & Logos

JF - Psyke & Logos

SN - 0107-1211

IS - 1

ER -

Hansen TGB, Nielsen LM. Sorg efter tab af selskabsdyr. Psyke & Logos. 2018;39(1):127-143.