Spild af penge: kampagner er en succes, hvis folk kender budskabet, mener tilrettelæggerne selv. Men skal de ikke også virke? Der findes en etableret praksis for, hvad man gør, når man vil have et budskab ud - hvad enten folk skal færdes sikkert på nettet, spise mere frugt, holde op med at køre spritkørsel eller drikke mindre: Man laver da en kampagne!

Research output: Other contributionCommunication

Abstract

Opfordringer
Videnskabsministeriet afvikler i samarbejde med en lang række virksomheder og organisationer hvert år kampagnen netsikker nu! Kampagnen er en borgerrettet kampagne, der arbejder for, at danskerne skal blive mere fortrolige med it-sikkerhed.

Tirsdag 9. okt. 2007 afholdte netsikker.nu den årlige kampagnedag. Ifølge kampagneevalueringen fra MEGAFON A/S og Videnskabsministeriets Kampagnesekretariat deltog i alt 23 virksomheder og organisationer, 247 aktiviteter blev afholdt over hele landet, ca. 23.000 personer deltog i aktiviteterne, heraf har 5.000 besøgt kampagnens hjemmeside, 5.705 personer har set kampagnefilmen, 600 personer besøgte kampagnens oplevelsestelt på Rådhuspladsen.
Udover det blev der uddelt ikke mindre end 134.000 eksemplarer af netsikker.nu @visen.

Netsikker.nu er et godt eksempel på en moderne kampagne, der benytter sig af netværkskommunikation, dvs. den går ud af huset. Et hypereffektivt in-house kampagnesekretariat står bag.

Handling som effekt-parameter
Kommunikation er ifølge en integreret opfattelse tæt forbundet med handling. Handling er det, der sker som resultat af kommunikationer. Man kunne tvinges til at stille spørgsmålstegn ved, om der er kommunikation, hvis der ikke er nogen handling. Tilsyneladende er det ikke en udbredt måde at gribe kommunikation og hermed kampagnen an på. De fleste sidestiller det, at ens budskab er blevet distribueret og bemærket af mange med, at kampagnen virker.

Det er svært at komme udenom, at det ikke er alt, vi ser, vi opfatter som rettet mod os - heller ikke selv om det skulle være tiltænkt os. For at starte med noget basalt så befinder vi os altid i færd med noget. Vi befinder os altid i helt konkrete situationer, der sætter rammer for, hvordan vi forstår og integrerer de indtryk, vi får.

Fiktion
Det er derfor forkert og misvisende at gå ud fra, at et budskab har en på forhånd given betydning, fordi det forudsætter, at mennesker levede frit svævende uden at være i færd med noget - for eksempel at snakke med sit barn om børnehaven mens Sundhedsstyrelsen eller Videnskabsministeriets nye kampagne vises på tv.

Vi slukker måske for bedre at kunne høre barnet. Hvis vi ikke lægger mærke til eller beskæftiger os med det, man prøver at udsætte os for, kan det jo være lige meget. Dette er centralt, selv om det er banalt.

En konsekvens af synspunktet er nemlig, at en kampagne kan, lige meget hvor stor og farverig en karnevalsdragt den iklæder sig år efter år, ikke siges at virke, hvis der ikke er nogen, der gør noget - også selv om der er dokumenteret et godt kendskab til kampagnen. Man kan på denne baggrund sige, at det er modtagerne, de almindelige sprogbrugere, der bestemmer, om kampagnen har egentlig effekt. Ikke kommunikationsafdelingerne og deres veletablerede kommunikationskanaler.

At kampagner virker, fordi budskabet er godt distribueret er et tvivlsomt og naivt perspektiv på sagen. Man kan ikke regne sig frem til en situation med mange uspecifikke adressater. Det er fiktion.

Original languageDanish
Publication date23 Jul 2008
Place of Publicationkommunikationsmaaling.dk
Edition2
Publication statusPublished - 23 Jul 2008
Externally publishedYes

Cite this