Abstract

Denne delrapport er skrevet som led i en større følgeevaluering, der gennemføres i 15 udsatte boligområder i Danmark i perioden 2019-2029. I den aktuelle rapport er der fokus på Sundparken, og den beskriver resultaterne af den første af i alt fire ensartede undersøgelser, der vil finde sted i Sundparken i den 10-årige periode 2019-2029. Det er således formålet løbende at kortlægge den fysiske udvikling og dens indvirkning på det levede liv i Sundparken. Der vil i særlig grad blive stillet skarpt på effekten af de bystrategiske omdannelser, der gennemføres med henblik på at integrere Sundparken i den omgivende by og på at stabilisere
boligområdet ved at ændre beboersammensætningen. Disse indsatser vil imidlertid blive vurderet i lyset af og i samspil med miljøforbedringer og renoveringer af mere traditionel karakter. Det overordnede forskningsspørgsmål er: Hvilken effekt har de fysiske indsatser for livet i Sundparken, for dens sammenhæng med den omgivende by og for bydelens omdømme?
Original languageDanish
Place of PublicationKbh.
PublisherInstitut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), Aalborg Universitet
Number of pages63
ISBN (Electronic)978-87-563-2044-3
Publication statusPublished - 18 May 2022
SeriesBUILD Rapport
Number19
Volume2022
ISSN2597-3118

Cite this