Tidlig filmteori og Hævnens Nat

Research output: Contribution to book/anthology/report/conference proceedingBook chapterResearchpeer-review

Abstract

Indtil 1920’erne forekom langt de fleste overvejeler af filmen som små nedslag i tidsskrifter, aviser og i enkelte tilfælde i bogform. Det var dog ikke et tilfælde, at filmteori efter 1. Verdenskrig fik mere faste rammer, fordi filmen på dette tidspunkt som medium havde vundet en højere grad af kunstnerisk anerkendelse – en anerkendelse, som netop også kom til udtryk ved, at filmskribenter nu ikke længere i ligeså høj grad behøvede at forsvare mediet, de skrev om. Men samtidig havde filmen også – netop igennem krigen – oplevet sin første produktions- og distributionskrise, som havde store økonomiske konsekvenser for branchen, og som var en vigtig årsag til, at filmen nu havde brug for en ny eksistensberettigelse. Fra at bevise sig selv som et attraktionsmiddel for publikum, blev filmen som kunst nu en central argumentation for filmens kvaliteter. I denne forbindelse suppleres den store opmærksomhed omkring filmens stjerner med et fokus på instruktøren som den skabende kraft i en films tilblivelse. Den danske instruktør Benjamin Christensen var central for profileringen af instruktøren på en måde, der forvarsler den senere interesse i auteuren bag film. Dette kapitel analyserer derfor Christensens Hævnens Nat (1916) som et samtidseksempel på den udfordring af filmindustrien, som Christensen som instruktør stod for.
Original languageDanish
Title of host publicationFilmanalyse
EditorsJørgen Riber Christensen, Steen Ledet Christiansen
PublisherSystime Academic
Publication dateNov 2016
Pages19-34
ISBN (Print)9788761684790
Publication statusPublished - Nov 2016
SeriesMÆRKK – Æstetik og Kommunikation
Number5
ISSN2245-2818

Keywords

    Cite this

    Hansen, K. T. (2016). Tidlig filmteori og Hævnens Nat. In J. Riber Christensen, & S. L. Christiansen (Eds.), Filmanalyse (pp. 19-34). Systime Academic. MÆRKK – Æstetik og Kommunikation, No. 5
    Hansen, Kim Toft. / Tidlig filmteori og Hævnens Nat. Filmanalyse. editor / Jørgen Riber Christensen ; Steen Ledet Christiansen. Systime Academic, 2016. pp. 19-34 (MÆRKK – Æstetik og Kommunikation; No. 5).
    @inbook{9181f2071b8c4077b4ea262d1a1a18c8,
    title = "Tidlig filmteori og H{\ae}vnens Nat",
    abstract = "Indtil 1920’erne forekom langt de fleste overvejeler af filmen som sm{\aa} nedslag i tidsskrifter, aviser og i enkelte tilf{\ae}lde i bogform. Det var dog ikke et tilf{\ae}lde, at filmteori efter 1. Verdenskrig fik mere faste rammer, fordi filmen p{\aa} dette tidspunkt som medium havde vundet en h{\o}jere grad af kunstnerisk anerkendelse – en anerkendelse, som netop ogs{\aa} kom til udtryk ved, at filmskribenter nu ikke l{\ae}ngere i liges{\aa} h{\o}j grad beh{\o}vede at forsvare mediet, de skrev om. Men samtidig havde filmen ogs{\aa} – netop igennem krigen – oplevet sin f{\o}rste produktions- og distributionskrise, som havde store {\o}konomiske konsekvenser for branchen, og som var en vigtig {\aa}rsag til, at filmen nu havde brug for en ny eksistensberettigelse. Fra at bevise sig selv som et attraktionsmiddel for publikum, blev filmen som kunst nu en central argumentation for filmens kvaliteter. I denne forbindelse suppleres den store opm{\ae}rksomhed omkring filmens stjerner med et fokus p{\aa} instrukt{\o}ren som den skabende kraft i en films tilblivelse. Den danske instrukt{\o}r Benjamin Christensen var central for profileringen af instrukt{\o}ren p{\aa} en m{\aa}de, der forvarsler den senere interesse i auteuren bag film. Dette kapitel analyserer derfor Christensens H{\ae}vnens Nat (1916) som et samtidseksempel p{\aa} den udfordring af filmindustrien, som Christensen som instrukt{\o}r stod for.",
    keywords = "Filmteori, kunst, film, stumfilm, Benjamin Christensen",
    author = "Hansen, {Kim Toft}",
    year = "2016",
    month = "11",
    language = "Dansk",
    isbn = "9788761684790",
    pages = "19--34",
    editor = "{Riber Christensen}, J{\o}rgen and Christiansen, {Steen Ledet}",
    booktitle = "Filmanalyse",
    publisher = "Systime Academic",
    address = "Danmark",

    }

    Hansen, KT 2016, Tidlig filmteori og Hævnens Nat. in J Riber Christensen & SL Christiansen (eds), Filmanalyse. Systime Academic, MÆRKK – Æstetik og Kommunikation, no. 5, pp. 19-34.

    Tidlig filmteori og Hævnens Nat. / Hansen, Kim Toft.

    Filmanalyse. ed. / Jørgen Riber Christensen; Steen Ledet Christiansen. Systime Academic, 2016. p. 19-34.

    Research output: Contribution to book/anthology/report/conference proceedingBook chapterResearchpeer-review

    TY - CHAP

    T1 - Tidlig filmteori og Hævnens Nat

    AU - Hansen, Kim Toft

    PY - 2016/11

    Y1 - 2016/11

    N2 - Indtil 1920’erne forekom langt de fleste overvejeler af filmen som små nedslag i tidsskrifter, aviser og i enkelte tilfælde i bogform. Det var dog ikke et tilfælde, at filmteori efter 1. Verdenskrig fik mere faste rammer, fordi filmen på dette tidspunkt som medium havde vundet en højere grad af kunstnerisk anerkendelse – en anerkendelse, som netop også kom til udtryk ved, at filmskribenter nu ikke længere i ligeså høj grad behøvede at forsvare mediet, de skrev om. Men samtidig havde filmen også – netop igennem krigen – oplevet sin første produktions- og distributionskrise, som havde store økonomiske konsekvenser for branchen, og som var en vigtig årsag til, at filmen nu havde brug for en ny eksistensberettigelse. Fra at bevise sig selv som et attraktionsmiddel for publikum, blev filmen som kunst nu en central argumentation for filmens kvaliteter. I denne forbindelse suppleres den store opmærksomhed omkring filmens stjerner med et fokus på instruktøren som den skabende kraft i en films tilblivelse. Den danske instruktør Benjamin Christensen var central for profileringen af instruktøren på en måde, der forvarsler den senere interesse i auteuren bag film. Dette kapitel analyserer derfor Christensens Hævnens Nat (1916) som et samtidseksempel på den udfordring af filmindustrien, som Christensen som instruktør stod for.

    AB - Indtil 1920’erne forekom langt de fleste overvejeler af filmen som små nedslag i tidsskrifter, aviser og i enkelte tilfælde i bogform. Det var dog ikke et tilfælde, at filmteori efter 1. Verdenskrig fik mere faste rammer, fordi filmen på dette tidspunkt som medium havde vundet en højere grad af kunstnerisk anerkendelse – en anerkendelse, som netop også kom til udtryk ved, at filmskribenter nu ikke længere i ligeså høj grad behøvede at forsvare mediet, de skrev om. Men samtidig havde filmen også – netop igennem krigen – oplevet sin første produktions- og distributionskrise, som havde store økonomiske konsekvenser for branchen, og som var en vigtig årsag til, at filmen nu havde brug for en ny eksistensberettigelse. Fra at bevise sig selv som et attraktionsmiddel for publikum, blev filmen som kunst nu en central argumentation for filmens kvaliteter. I denne forbindelse suppleres den store opmærksomhed omkring filmens stjerner med et fokus på instruktøren som den skabende kraft i en films tilblivelse. Den danske instruktør Benjamin Christensen var central for profileringen af instruktøren på en måde, der forvarsler den senere interesse i auteuren bag film. Dette kapitel analyserer derfor Christensens Hævnens Nat (1916) som et samtidseksempel på den udfordring af filmindustrien, som Christensen som instruktør stod for.

    KW - Filmteori

    KW - kunst

    KW - film

    KW - stumfilm

    KW - Benjamin Christensen

    UR - https://shop.systime.dk/dk/fag/af-almen-interesse/filmanalyse-nr-05.html

    M3 - Bidrag til bog/antologi

    SN - 9788761684790

    SP - 19

    EP - 34

    BT - Filmanalyse

    A2 - Riber Christensen, Jørgen

    A2 - Christiansen, Steen Ledet

    PB - Systime Academic

    ER -

    Hansen KT. Tidlig filmteori og Hævnens Nat. In Riber Christensen J, Christiansen SL, editors, Filmanalyse. Systime Academic. 2016. p. 19-34. (MÆRKK – Æstetik og Kommunikation; No. 5).