Abstract
Essayet argumenterer for materialiteters afgørende betydning i tilblivelsen af steder ved at analysere artefakters betydning i skabelsen af Möllegaarden, som et tredje sted for væren, hvor nøje udvalgte artefakter ekkoer tidsrytmer fra 1970’erne. Væren reflekteres her med hjælp fra Rosas (2014) betoning af tidsrytmer og resonans, koblet med Oldenburgs (1997) tredjesstedsbegreb. Muligheden for væren opstår i mødet mellem tredjestedets kuratering, deltagernes habitus med indlejrede tidsrytmer og stedets evne til at decelerere samme ved at invitere lokale +50-årige til en tredjestedssamspilsform (brætspil og kortspil), som initierer andre ‘pulsslag’. Overraskende viser det sig at hygge her får en central plads. Facetterne af stedets tilblivelse kortlægges gennem Nexus Analysens (NA) begreber discourse in place, historical bodies og interaction order (Scollon & Scollon, 2004) for at indfange brydningen mellem sted, personer og samspilsformer, hvor artefakter agerer som medierende midler.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Journal | Psyke & Logos |
| ISSN | 0107-1211 |
| Publication status | Submitted - 1 Apr 2025 |
Cite this
- APA
- Author
- BIBTEX
- Harvard
- Standard
- RIS
- Vancouver