Tilstanden for Kloakker og spildevand

Research output: Contribution to book/anthology/report/conference proceedingReport chapterCommunication

176 Downloads (Pure)

Abstract

Analysen giver et godt overblik over kloakkernes tilstand og virker sammen med værdifastsættelsen til at give et realistisk bud på spildevandssystemets tilstand. Det er min opfattelse, at flere ekstremregnbetingede oversvømmelser, bl.a. i Hovedstadsområdet, allerede har medført og i fremtiden vil medføre yderligere investeringer i afløbsområdet. Det er dog vigtigt at understrege, at de i analysen omtalte ekstreme regnhændelser i langt de fleste tilfælde rent statistisk overstiger de gentagelsesperioder, som anvendes i den almindelige dimensioneringspraksis. Derfor er det forventeligt, at kapaciteten af afløbssystemerne overskrides under sådanne ekstreme hændelser. Det er vanskeligt at afgøre, om de observerede ekstreme hændelser kan tilskrives klimaændringerne direkte, men der er efterhånden ingen tvivl om, at flere af sådanne typer af hændelser kan forventes i fremtiden, og at der derfor er behov for øget investering i klimatilpasningsløsninger. Etablering af lokal afledning af regnvand anbefales i analysen som et initiativ til reduktion af regnvandsmængden i den offentlige kloak, og det vil utvivlsomt kunne fremmes ved en ændring af kloakafledningsbidraget. Forventeligt vil LAR-løsninger flere steder have de ønskede effekter, men i min optik er der stadig uafklarede problemstillinger, f.eks. i forhold til øget grundvandstand i byerne, samt LAR-anlæggenes håndtering af ekstreme regnhændelser. Aflastning af urenset regn- og spildevand fra fælleskloakerede områder udgør til stadighed et væsentligt miljømæssigt og hygiejnisk problem, som ikke er nævnt i analysen. Sikring af en forsvarlig vandkvalitet i ferske og marine recipienter er vigtig, og er især blevet aktuelt i forbindelse med etablering af havnebade i flere større byer. I øjeblikket pågår der i Danmark stor udvikling og forskning inden for modelbaseret realtidsprognosticering af belastning på afløbssystemer og renseanlæg under regn. Jeg er overbevist om, at disse nye teknologiske muligheder vil bidrage til mere intelligent udnyttelse af afløbssystemernes kapacitet, et forbedret oversvømmelsesalarm-beredskab samt sikre en bedre rensning af regn- og spildevand på renseanlæggene under regn.
Original languageDanish
Title of host publicationState of the Nation 2012
Number of pages3
PublisherForeningen af rådgivende ingeniører
Publication date2012
Pages24-26
Publication statusPublished - 2012

Cite this