Trafikale effekter af stationsnær lokalisering i hovedstadsområdet 2017: - første rapport med hovedresultater og analyser

Peter Hartoft-Nielsen, Ida Maria Reiter

Research output: Book/ReportReportResearch

594 Downloads (Pure)

Abstract

Projektet analyserer transportadfærd mellem bopæl og arbejdsplads blandt ca. 20.000 medarbejdere på 117 større kontorarbejdspladser i hovedstadsområdet. Formålet er at belyse, hvordan lokalisering af arbejdspladser og bopæl påvirker transportadfærd, herunder effekter af stationsnær lokalisering.
Data omhandler transport den 10. januar 2017 og rummer oplysninger om transportmiddelvalg, rejselængder, ærinder undervejs og baggrundsvariable som indkomst, køn, adgang til bil, bopæl etc.
I undersøgelsen indgår stort set lige mange virksomheder i København og uden for i omegnskommunerne omfattende et bredt udsnit af lokaliseringer i hovedstadsområdet.
De 117 kontorarbejdspladser er kategoriseret efter deres tilgængelighed med bil (god, middel, knap så god) og gangafstande til nærmeste station på det overordnede banenet. Bopæl er kategoriseret efter beliggenhed i fingerbystrukturen og afstand til nærmeste station på det overordnede banenet.
Analyserne viser, at der er en klar trafikal effekt af stationsnær lokalisering af større kontorarbejdspladser i form af en højere markedsandel for den kollektive transport og mindre kørsel i bil. Stationsnær lokalisering har en lang række positive effekter i forhold til trafik, trængsel, mobilitet, økonomi, miljø og klima, og kan have positive effekter i forhold til arbejdsmarked og vækst, ejendomsmarked og investeringssikkerhed samt bykvalitet. De negative konsekvenser af ikke-stationsnær lokalisering – belastning af vejnet, trængsel, barrierer, støj og luftforurening - er oftest langt større uden for arbejdspladskommunen end i arbejdspladskommunen.
Projektet sætter tal på størrelsesorden af de trafikale effekter. Stationsnær lokalisering af større kontorarbejdspladser indebærer, at der er dobbelt så mange af de ansatte, der benytter kollektiv transport i den daglige pendling, og at ansatte i gennemsnit dagligt kører 10 til 15 km kortere i bil.
Trafikale effekter af stationsnær lokalisering opnås ved lokalisering nær en station på det overordnede banenet betjent af S-tog, regionaltog eller metro inden for Fingerbyen. Effekten er større ved lokalisering nær en station på Ringbanen end nær en station på en af radialbanerne. Det hænger sammen med en bedre tilgængelighed for bosatte i alle byfingrene og hele håndfladen. Effekten af stationsnær lokalisering af større kontorarbejdspladser rækker generelt op til 600 meters gangafstand fra en station. Er omgivelserne bymæssige, som f.eks. i de ydre bykvarterer i København og i Lyngby by, rækker effekten op til gangafstande på 700 til 800 meter fra en station. Der er ikke fundet tilsvarende trafikale effekter af lokalisering af større kontorarbejdspladser nær lokalbanestationer eller velbetjente busknudepunkter. De trafikale effekter af stationsnær lokalisering forstærkes, når der er begrænset tilgængelighed med bil til arbejdspladsen, f.eks. i form af parkeringsafgifter, tidsbegrænset parkering eller begrænset udbud af parkeringspladser. De opdaterede resultater anno 2017 er i tråd med tidligere undersøgelser baseret på data fra 90’erne og starten af 00’erne.
Undersøgelsen viser, at der også er betydelige trafikale effekter af stationsnær lokalisering af boliger. Ligger en bolig tæt på en station, er der flere, der benytter kollektiv transport i den daglige pendling i myldretiden, mens færre benytter bil. Effekten af stationsnær arbejdspladslokalisering forstærkes således af stationsnær boliglokalisering. Isoleret set vurderes effekter af stationsnær arbejdspladslokalisering at være størst, ligesom afstandsfølsomheden er størst ved stationsnær arbejdspladslokalisering.
Original languageDanish
Number of pages119
Publication statusPublished - 10 Oct 2017

Cite this