Abstract
Artiklen undersøger tre problemstillinger: 1) Hvor udbredt er forskellige former for transnational organisatorisk innovation i den danske offentlige sektor? 2) Hvordan er disse organisatoriske innovationer relateret til hinanden? 3) Er forskelle i deres udbredelse relateret til forskelle mellem den statslige og kommunale del af den offentlige sektor? Ved transnational organisatorisk innovation forstås nyere organisationsformer, som kan genfindes i ganske mange landes offentlige sektor. Analysens fokus er dels på forskelle og ligheder mellem forskellige former for organisatorisk innovation, dels på forskelle og ligheder mellem statslige og kommunale organisationer. 11 former for organisatorisk innovation, hvoraf mange ofte forbindes med New Public Management (NPM), er inkluderet i de empiriske analyser: privatisering/udlicitering, Bestiller-Udfører-model, kontraktstyring, mål- og rammestyring, benchmarking, Balanced Scorecard, Pay-for-performance, Lean og værdibaseret ledelse. Artiklens empiriske grundlag er surveys gennemført i kommunerne i efteråret 2008 og i staten i foråret 2009. Analysen viser en klar tendens til større udbredelse i kommunerne end i staten for de fleste af de inkluderede innovationer. Forskellige fortolkninger af den større udbredelse i kommuner end i stat drøftes.
Translated title of the contribution | Transnational organizational innovation in the public sector |
---|---|
Original language | Danish |
Journal | Politica - Tidsskrift for politisk videnskab |
Volume | 45 |
Issue number | 3 |
Pages (from-to) | 267-286 |
Number of pages | 19 |
ISSN | 0105-0710 |
Publication status | Published - 2013 |
Keywords
- Innovation
- New Public Management
- Diffusion