Turismepolitik a la Toppen af Danmark: en case om beslutningsprocesser, indhold og aktørrelationer

Turismepolitik handler om, hvem der øver indflydelse på hvad, hvornår og hvordan i forhold til tu-risme. Når Lundtorp (1997) skriver, at turismepolitik handler om at øve indflydelse på turismen, så er det både rigtigt og forkert. Det er rigtigt, at det handler om at øve indflydelse på turisme(udvikling), men det er forkert at formulere det, som Lundtorp gør det, da formuleringen kunne give aktø-rerne – og andre – anledning til at tro, at de kan øve indflydelse på alle turismepolitiske forhold. Dette er ikke i overensstemmelse med den turismepolitiske virkelighed, som den fremstår i Dan-mark og andre steder i verden. Her kan det ofte konstateres, ca. 90% af alle turismepolitiske forhold defineres i regi af andre politikområder så som miljø/planlægning, skattepolitik, generelle erhvervs-politikker, finanspolitik, undervisningspolitik (i forhold til skoleferier), indenrigs- og udenrigspoli-tik (ferielovgivning og visaregler) osv. I alle landes turismepolitiske forhold spiller også traditioner, historie og kultur væsentlige roller i forhold til, hvem der bestemmer hvad og over hvem i relation til turismeudvikling. Formået med kapitlet er overordnet at give et indblik i nogle af de processer, der gør turismepolitik til et meget interessant og studierelevant og meget kompliceret policyområde. Her vil der især blive fokuseret på tre centrale forhold.