Udsatte unge på vej i uddannelsessystemet

 

Unges uddannelsesvalg står højt på den politiske dagsorden. Regeringen har pustet nyt liv i målsætningen om 'uddannelse til alle'. Men på trods af massivt politisk fokus eksisterer der fortsat en relativ stor gruppe unge, som ikke klarer sig igennem uddannelsessystemet. Men hvad er det, der går galt? Hvorfor virker det massive politiske fokus på uddannelse til alle tilsyneladende ikke? Det er disse spørgsmål og paradokser, som danner afsæt og udgangspunkt for denne afhandling.

I afhandlingen følges 9 uddannelsesmæssigt udsatte unge fra 9. klasse og 3-4 år frem til de er 19-20 år og har gjort sig en række erfaringer med ungdomsuddannelse og arbejde. Gennem analyser af de unges overgangsprocesser og erfaringer knyttes an til praksis-diskussioner og spørgsmål om de mulighedsbetingelser og rammer, der tegner sig i uddannelsessystemet. I afhandlingen fremhæves både fællestræk og forskelligheder i de unges biografiske forløb, og her træder ikke mindst kønsperspektivet frem som en væsentlig strukturerende faktor i de unges uddannelsesforløb.