Undervisningsguide - Life Skills

Sidsel Iversen, Christina Teller, Niels Nygaard Rossing, Knud Ryom, Johanne Hjorth Lund

Research output: Book/ReportBookEducation

Abstract

Dette materiale om Life Skills og sportspsykologi er udviklet med det formål at assistere unge atleter i at opnå mentale redskaber og personlige kompetencer til at optimere trivsel og udvikling i både uddannelse, elitesport og privat liv. Undervisningstemaerne er udvalgt og udviklet efter, hvad atleter i alderen 15-21 år har brug for af kompetencer og redskaber til at trives og udvikles. Det kan være krævende, som ungt menneske, at navigere mellem egne og andres ønsker, behov og drømme. Samtidig indeholder denne livsperiode flere vigtige transitioner for de unge i både sport og uddannelse. Materialet har ligeledes til formål at sætte fokus på de kompetencer og gevinster, som kombinationen af uddannelse og elitesport giver. Det er velkendt, at (elite)sport kan udvikle mange gode, personlige kompetencer. Det kan dreje sig om selvstændighed, samarbejdsevne, målrettethed, flid, planlægning, præstationsfærdigheder, håndtering af modgang med mere. Hvis atleterne undervejs i deres aktive sportskarriere bliver bevidste om, hvilke personlige kompetencer de udvikler i elitesport, vil disse kompetencer i højere grad kunne sættes i spil udenfor sportens verden. Uddannelse skaber mange og tilsvarende kompetencer, og disse kan også være med til at understøtte den sportslige udvikling.
Original languageDanish
PublisherTeamDanmark
Number of pages78
Publication statusPublished - 1 May 2022

Cite this