Unge hørehæmmede. Kommunikative strategier, uddannelsesvalg og trivsel: Afslutningsrapport

Niels-Henrik Møller Hansen

    Research output: Book/ReportReportResearch

    Abstract

    Unge hørehæmmede er en spændende gruppe at undersøge.Det er en gruppe, der er unge på nogle særlige vilkår. De skal navigere i et ungdomsliv med et høretab med de udfordringer og problemer, det kan give. De er som alle andre unge underlagt et stort pres for at præstere i uddannelsessystemet (Pedersen 2011) og er også omfattet af regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse (Regeringen 2006). Samtidig er de også en generation af unge hørehæmmede, der vokser op i en tid, hvor der er et væsentligt pres for at integrere dem i den ordinære grundskole. Et integrationspres(1) der finder sted, mens den tilgængelige viden om, hvordan deres undervisning og læring bedst finder sted under den nødvendige hensyntagen til deres handicap – høreproblemerne – udtyndes. Kommunalreformen i 2007, der blev indført som en konsekvens af strukturreformen i 2004, har gjort, at der er sket en omorganisering af opgavefordelingen mellem de nye regioner og de enkelte kommuner. På handicapområdet har det betydet,at mange kommuner har hjemtaget opgaver, der tidligere lå i amtsligt regi. Det har haft som følge, at hele området og sektoren er blevet reduceret kraftigt, og at den viden, der tidligere fandtes nu ikke længere eksisterer.
    Original languageDanish
    Place of PublicationKøbenhavn
    PublisherCenter for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet
    Edition1
    Number of pages58
    ISBN (Electronic)978-87-93058-24-8
    Publication statusPublished - 3 Mar 2016

    Cite this