Unoder

Research output: Book/ReportBookCommunication

Abstract

 

[Unoder] -

- af Ænyda gl. nordisk - ukonventionel opførsel/ dårlige manerer. Uskik. Mod vanerne.

- Når vanens sløvende indflydelse var ophørt, gav jeg mig til at tænke og føle... Marcel Proust, På sporet efter den tabte tid - Vejen til Swann. Christian Rimestads oversættelse.

  • 1. node/ nota: mærke/ tegn. I flertal betydn.: Nodehæfte eller partitur. Unoder: Følger ikke konventionel tegnsætning eller system.

Hvordan lyder en unode?

Jeg skal ikke give et udtømmende svar her - jeg vil ikke engang forsøge på det. Derimod vil jeg lade læseren - og publikum -  overveje spørgsmålets klang: Der er visse undertoner der trænger sig på. Man skal ligesom bruge nogle andre sanser, eller bruge sine sanser anderledes, end man er vant til, hvis man skal lytte til en unode. Det handler om at tænke og føle - og om at bearbejde vanens sløvende indflydelse. Undertonen i en unodes klang tager farve efter den måde jeg lytter på. Og her vil jeg foreslå, at man i en unode-lytning forsøgsvis inddrager kroppen - eller rettere: knoglerne. Det er nemlig også takket være vores skelets naturlige akustiske forhold, at vi lytter - lyd bliver forstærket gennem hele kroppen og bliver til genstand for tanken og følelserne. Unodens undertoner peger på kroppen og den tid, det tager, for lyd at blive genstand for sjælelivet. Det er meget på spil her - livet, døden, erkendelsen. Det er alt sammen i bevægelse i forhold til kroppen og det udvidede sanseapparat. Den kunst, der spiller på unodernes undertoner er en kunst, der er gået i flux - det er denne kunst vi viser i  underetagen. Ikke som en udstilling af Fluxus-kunst, men som en markering af det fluxede i kunsten (en æstetisk erkendelsesramme, der har overlevet Fluxus, snarere end en periodespecifik kunst) som en vigtig undertone i  museets samling.

  • 2. de-notere: adskille, afmærke, betyde. Unoder: Samle, krydse, åbne

Men en unodes lyd har også i sin klangfarve visse overtoner - og dem kan man lytte sig til nogle af i  museets overetage. Her finder vi audioteket hvori lydsamlingen præsenteres. Og lydstudiet Krydsfelt. Med overtonernes klangfarver bevæger vi os over i et spil, der nok baserer sig på kroppen, men som også forlader kroppen - eller rettere: forlader knoglerne. Hvordan nu det? Jo, hele den elektroniske behandling af musik har siden 50'erne gjort det muligt at skabe lyd, som ikke er akustisk, d.v.s. bliver skabt i en kropslig omgang med instrumenter. Computeren har selvfølgelig forstærket denne overtone i udviklingen af elektronisk musik og har endvidere gjort det muligt for enhver at skabe musik derhjemme uden nogen form for akustiske mellemled. Det gør det så igen muligt for andre end komponister og eksperter at lave avancerede lydværker - herunder billedkunstnere, forfattere og autodidakte DJs/ mixere. Krydsfelt fokuserer netop på denne overtone i samtidens unoder: At flere kunstarter krydser hinanden i lydfeltet. Audioteket perspektiverer denne tendens ved at undersøge hvordan denne overtone udvikler sig  i lydkunstens - der i høj grad også er teknologien og elektronikkens - historie.

1. (at notere sig..) Observere. Unoder: observationerne opløses i oplevelser

Hvordan ser en unode ud?

  1. notus (lat.): knudepunkt, center. Unoder: Opløsning af knudepunktet til flere punkter - netværk.

Arbejdet med Unoder er en proces, der har strukket sig over mange måneder - en proces der er foregået både på et rumligt og et tekstuelt plan. Museets eget forskningsnetværk, Kernen, har været integreret i denne proces fra starten, og i udviklingen af udstillingens "koncept": At vise og perspektivere et udvalgt udsnit af museets samling og kalejdoskopisk dreje rundt om kunstnerne, deres poetik og (tvær)æstetik.  Det synlige bevis på Kernens arbejde er dette nyhedsblad, som også er udstillingens katalog - her skriver alle kernens medlemmer om emner indenfor samlingsområdet, og det er også især her, at det tekstuelle plan i udstillingen bliver synligt - i første færd.

Fordi, ordene trænger ind som lyde og billeder i den øvrige udstilling, som pejlemærker i en vidensindsamling og værkopfattelse, der er særegen for Museet for Samtidskunst. Kunsten i museets samling kan måske i den forbindelse anskues som beholdere hvori tegn og tanker hældes i eller ud - og betydninger ankommer eller forsvinder. Men de rigtige unoder begynder først i det øjeblik, hvor det er en hel ny erkendelsesramme, som introduceres. En erkendelsesramme, der også  "rammer"  beskuerens følelser og tanker.

1. (en note) En kort besked, kommentar, notat, memorandum, kritisk bemærkning. Unoder: ingen klar besked eller kritisk bemærkning. Kritik og betydningsdannelse flyttes ud af knudepunktet.

Unoder  viser under- og overtonerne i museets samling, snarere end at den "forklarer" dem. Det har således været tanken at udnytte museets opdeling i en "underetage" og "overetage" rent metaforisk som samlingens "under-bygning" og "over-bygning". Samlingens undertoner underbygge i underetagen. Og der bygges ovenpå - netop - i overetagen. Desuden har vi rent tankemæssigt benyttet os af, at "overbygningen" faktisk også rent arkitektonisk og rumligt er en "forskydning" (både rent arkitektonisk og æstetisk/ idémæssigt m.m.) i forhold til "underbygningens grundplan". Vi opererer altså i vores samlings opbygning, afsøger de forskellige rumlige og tekstuelle planer som den udfolder sig på, samt dens forskydninger og fluktueringer ind i tværæstetiske felter og mellemrum.

- Morten Søndergaard, 2000

Original languageDanish
Publication statusPublished - 2000
Externally publishedYes
SeriesNyhedsbladet
Number2
ISSN0906-8732

Cite this