Abstract

BUILD, Aalborg Universitet har netop afsluttet en række forskningsprojekter, som skal gøre byggebranchen klogere på dampspærres holdbarhed og egenskaber over tid. Dampspærre af polyethylen (PE) anvendes ofte og er en vigtig komponent, når man bygger let byggeri i et klima som det danske. Selv i det murede byggeri er tagkonstruktionen ofte en let trækonstruktion, hvor dampspærren sørger for, at konstruktionen er tæt i forhold til fugt- og lufttransport. Dampspærren i et byggeri er som udgangspunkt en billig komponent, men den sidder ofte et sted i konstruktionen, hvor den er både dyr
og vanskelig at udskifte. Det er derfor overordentlig vigtigt, at såvel dampspærren, som samlingerne kan holde lige så længe som de øvrige bygningsdele.
Da det er både kompliceret og dyrt at skifte en dampspærre ud, er det vigtigt, at de dampspærresystemer, man bruger, har en lang levetid. Der har endvidere været bekymring for, hvor vidt det stigende antal af dampspærrer, der produceres af genanvendt PE, har samme kvalitet som dem af ren PE. De nye forskningsresultater viser, at det godt kan lade sig gøre, men at det kræver kvaliteteskontrol.
En anden væsentlig diskussion er om dampspærren i nogle situationer kan undlades ved renovering af loftskonstruktioner. Flere forskningsprojekter viser, at den kan undværes i visse tilfælde, hvis tagrummet er velventileret
og loftet er lufttæt.
Original languageDanish
Publication date15 Nov 2021
Place of PublicationKøbenhavn
PublisherInstitut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), Aalborg Universitet
Number of pages8
Publication statusPublished - 15 Nov 2021

Cite this