Vidensproduktion i dialog mellem forskning og praksis som alternativ til et snævert evidensbegreb

Research output: Contribution to book/anthology/report/conference proceedingBook chapterResearchpeer-review

Abstract

Kapitlet tager udgangspunkt i det igangværende Innovationsfondprojekt LISES, Local Innovation in Social end Employment Services, som er startet i 2016 og løber til starten af 2020. (Se mere om projektet på https://lisessite.wordpress.com/). LISES udgør et intensivt samarbejde mellem en forskningsgruppe på Aalborg Universitet og to kommuner, fra 2017 udvidet med yderligere 4 kommuner. Projektet kombinerer policy- og implementeringsperspektiver med socialt arbejde / institutionel interaktion og klient-perspektiver. Det adresserer integration af serviceområder, relationen mellem professionel og borger, klienters deltagelse samt engagering af virksomheder i tilrettelæggelse og udøvelsen af det sociale arbejde på beskæftigelsesområdet. LISES er således et omfattende og komplekst projekt. Samarbejdet om forskningsunderstøttet og deltagerdrevet innovation er rammesat af udpegningen af fem potentialer. Teoretisk hviler projektet på begrebsdannelser omkring policy-implementerign, street-level organisationer, institutionel interaktion, brugerinddragelse og dialogisk vidensproduktion. Forskere og praktikere bliver som udgangspunkt i henholdsvis forskerolle og praktikerrolle, men mødes i Fælles Lærings- og Innovationsplatforme (FLIP), ligesom projektet overordnet er tilvejebragt gennem et samarbejde mellem forskermiljø og praksisfelt. Projektet betjener sig af en vifte af forskningsmetoder og samarbejdsformer mellem forskning og praksisfelt.
Det har været fremført i diskussioner om forskning i socialt arbejde, at praksisnær forskning kan bidrage til at gøre viden om socialt arbejde mere robust (Helsinki Statement 2012). Med robust viden som et åbent begreb henvises til videnskabeligt underbygget viden, der samtidig har umiddelbar relevans for udvikling af praksis. Specielt i diskussioner om praksisforskning har et nært samarbejde mellem forskning og felt været betonet. Med udgangpunkt i LISES-projektet som et aktuelt bidrag til ny viden om og udvikling af praksis i socialt arbejde på beskæftigelsesområdet fører kapitlet en diskussion om samspillet mellem metodologiske overvejelser, videnstyper og forskellige typer og grader af samarbejde mellem forskning og felt. Opnåelse af robusthed i den frembragte viden ses således som et spørgsmål om såvel typen og graden af samarbejde som samspillet mellem forskellige forskningsmæssige tilgange.
Praksisnær forskning indebærer ikke pr. definition brug af bestemte metoder. Imidlertid er metodespørgsmålet ikke neutralt, særlig ikke hvis sigtet med praksisnær forskning er at opnå øget viden om og innovation i den konkrete praksis. Anvendte metoder må kunne indfange elementer og dilemmaer i denne praksis. Metodekombination (mixed methods) kan generelt bidrage til at gøre viden mere robust, men gør det ikke alene, ligesom samarbejde mellem forskning og felt ikke gør det alene. I en diskussion af robust viden i to tidligere eksempler på praksisnær forskning (Olesen 2016) blev det fremhævet, at det ene viste gode eksempler på robusthed i kraft af metodekombination, men byggede på et relativt svagt udviklet samarbejde mellem forskning og felt (Baadsgaard et al. 2014), mens det andet ikke indfriede alle sine oprindelige ambitioner om sammenkøring af forskellige metodiske tilgange, men repræsenterede et indgående samspil mellem forskning og felt (Beskæftigelsesindikatorprojektet, www.jobindikator.dk).
LISES-projektet er sammenlignet hermed et omfattende projekt, der bevæger sig over en række tematiske aspekter, trækker på flere teorikomplekser og betjener sig af mixed methods. Endelig indebærer projektet indgående samarbejde og ny måder at udvikle konkret samspil mellem forskning og felt. Tillige er ambitionen ikke blot at skabe viden, men også at skabe deltagerdrevet innovation. Det bliver på den baggrund en særlig udfordring at opnå et konstruktivt samspil både mellem forskellige metodologiske tilgange og mellem de involverede parter. Kapitlet vil give eksempler herpå samt diskutere, hvordan disse udfordringer håndteres, samt hvad perspektivet heri er.
Original languageDanish
Title of host publicationPraksisnær forskning i socialt arbejde – mangfoldige metodiske indsigter
PublisherFrydenlund Academic
Publication statusSubmitted - 20 Mar 2019

Cite this

Dahl-Nielsen, K., Caswell, D., & Olesen, S. P. (2019). Vidensproduktion i dialog mellem forskning og praksis som alternativ til et snævert evidensbegreb. Manuscript submitted for publication. In Praksisnær forskning i socialt arbejde – mangfoldige metodiske indsigter Frydenlund Academic.
Dahl-Nielsen, Karen ; Caswell, Dorte ; Olesen, Søren Peter. / Vidensproduktion i dialog mellem forskning og praksis som alternativ til et snævert evidensbegreb. Praksisnær forskning i socialt arbejde – mangfoldige metodiske indsigter. Frydenlund Academic, 2019.
@inbook{405c02de8eb94bfea79c668b17755d43,
title = "Vidensproduktion i dialog mellem forskning og praksis som alternativ til et sn{\ae}vert evidensbegreb",
abstract = "Kapitlet tager udgangspunkt i det igangv{\ae}rende Innovationsfondprojekt LISES, Local Innovation in Social end Employment Services, som er startet i 2016 og l{\o}ber til starten af 2020. (Se mere om projektet p{\aa} https://lisessite.wordpress.com/). LISES udg{\o}r et intensivt samarbejde mellem en forskningsgruppe p{\aa} Aalborg Universitet og to kommuner, fra 2017 udvidet med yderligere 4 kommuner. Projektet kombinerer policy- og implementeringsperspektiver med socialt arbejde / institutionel interaktion og klient-perspektiver. Det adresserer integration af serviceomr{\aa}der, relationen mellem professionel og borger, klienters deltagelse samt engagering af virksomheder i tilrettel{\ae}ggelse og ud{\o}velsen af det sociale arbejde p{\aa} besk{\ae}ftigelsesomr{\aa}det. LISES er s{\aa}ledes et omfattende og komplekst projekt. Samarbejdet om forskningsunderst{\o}ttet og deltagerdrevet innovation er rammesat af udpegningen af fem potentialer. Teoretisk hviler projektet p{\aa} begrebsdannelser omkring policy-implementerign, street-level organisationer, institutionel interaktion, brugerinddragelse og dialogisk vidensproduktion. Forskere og praktikere bliver som udgangspunkt i henholdsvis forskerolle og praktikerrolle, men m{\o}des i F{\ae}lles L{\ae}rings- og Innovationsplatforme (FLIP), ligesom projektet overordnet er tilvejebragt gennem et samarbejde mellem forskermilj{\o} og praksisfelt. Projektet betjener sig af en vifte af forskningsmetoder og samarbejdsformer mellem forskning og praksisfelt. Det har v{\ae}ret fremf{\o}rt i diskussioner om forskning i socialt arbejde, at praksisn{\ae}r forskning kan bidrage til at g{\o}re viden om socialt arbejde mere robust (Helsinki Statement 2012). Med robust viden som et {\aa}bent begreb henvises til videnskabeligt underbygget viden, der samtidig har umiddelbar relevans for udvikling af praksis. Specielt i diskussioner om praksisforskning har et n{\ae}rt samarbejde mellem forskning og felt v{\ae}ret betonet. Med udgangpunkt i LISES-projektet som et aktuelt bidrag til ny viden om og udvikling af praksis i socialt arbejde p{\aa} besk{\ae}ftigelsesomr{\aa}det f{\o}rer kapitlet en diskussion om samspillet mellem metodologiske overvejelser, videnstyper og forskellige typer og grader af samarbejde mellem forskning og felt. Opn{\aa}else af robusthed i den frembragte viden ses s{\aa}ledes som et sp{\o}rgsm{\aa}l om s{\aa}vel typen og graden af samarbejde som samspillet mellem forskellige forskningsm{\ae}ssige tilgange.Praksisn{\ae}r forskning indeb{\ae}rer ikke pr. definition brug af bestemte metoder. Imidlertid er metodesp{\o}rgsm{\aa}let ikke neutralt, s{\ae}rlig ikke hvis sigtet med praksisn{\ae}r forskning er at opn{\aa} {\o}get viden om og innovation i den konkrete praksis. Anvendte metoder m{\aa} kunne indfange elementer og dilemmaer i denne praksis. Metodekombination (mixed methods) kan generelt bidrage til at g{\o}re viden mere robust, men g{\o}r det ikke alene, ligesom samarbejde mellem forskning og felt ikke g{\o}r det alene. I en diskussion af robust viden i to tidligere eksempler p{\aa} praksisn{\ae}r forskning (Olesen 2016) blev det fremh{\ae}vet, at det ene viste gode eksempler p{\aa} robusthed i kraft af metodekombination, men byggede p{\aa} et relativt svagt udviklet samarbejde mellem forskning og felt (Baadsgaard et al. 2014), mens det andet ikke indfriede alle sine oprindelige ambitioner om sammenk{\o}ring af forskellige metodiske tilgange, men repr{\ae}senterede et indg{\aa}ende samspil mellem forskning og felt (Besk{\ae}ftigelsesindikatorprojektet, www.jobindikator.dk).LISES-projektet er sammenlignet hermed et omfattende projekt, der bev{\ae}ger sig over en r{\ae}kke tematiske aspekter, tr{\ae}kker p{\aa} flere teorikomplekser og betjener sig af mixed methods. Endelig indeb{\ae}rer projektet indg{\aa}ende samarbejde og ny m{\aa}der at udvikle konkret samspil mellem forskning og felt. Tillige er ambitionen ikke blot at skabe viden, men ogs{\aa} at skabe deltagerdrevet innovation. Det bliver p{\aa} den baggrund en s{\ae}rlig udfordring at opn{\aa} et konstruktivt samspil b{\aa}de mellem forskellige metodologiske tilgange og mellem de involverede parter. Kapitlet vil give eksempler herp{\aa} samt diskutere, hvordan disse udfordringer h{\aa}ndteres, samt hvad perspektivet heri er.",
author = "Karen Dahl-Nielsen and Dorte Caswell and Olesen, {S{\o}ren Peter}",
year = "2019",
month = "3",
day = "20",
language = "Dansk",
booktitle = "Praksisn{\ae}r forskning i socialt arbejde – mangfoldige metodiske indsigter",
publisher = "Frydenlund Academic",

}

Dahl-Nielsen, K, Caswell, D & Olesen, SP 2019, Vidensproduktion i dialog mellem forskning og praksis som alternativ til et snævert evidensbegreb. in Praksisnær forskning i socialt arbejde – mangfoldige metodiske indsigter. Frydenlund Academic.

Vidensproduktion i dialog mellem forskning og praksis som alternativ til et snævert evidensbegreb. / Dahl-Nielsen, Karen; Caswell, Dorte; Olesen, Søren Peter.

Praksisnær forskning i socialt arbejde – mangfoldige metodiske indsigter. Frydenlund Academic, 2019.

Research output: Contribution to book/anthology/report/conference proceedingBook chapterResearchpeer-review

TY - CHAP

T1 - Vidensproduktion i dialog mellem forskning og praksis som alternativ til et snævert evidensbegreb

AU - Dahl-Nielsen, Karen

AU - Caswell, Dorte

AU - Olesen, Søren Peter

PY - 2019/3/20

Y1 - 2019/3/20

N2 - Kapitlet tager udgangspunkt i det igangværende Innovationsfondprojekt LISES, Local Innovation in Social end Employment Services, som er startet i 2016 og løber til starten af 2020. (Se mere om projektet på https://lisessite.wordpress.com/). LISES udgør et intensivt samarbejde mellem en forskningsgruppe på Aalborg Universitet og to kommuner, fra 2017 udvidet med yderligere 4 kommuner. Projektet kombinerer policy- og implementeringsperspektiver med socialt arbejde / institutionel interaktion og klient-perspektiver. Det adresserer integration af serviceområder, relationen mellem professionel og borger, klienters deltagelse samt engagering af virksomheder i tilrettelæggelse og udøvelsen af det sociale arbejde på beskæftigelsesområdet. LISES er således et omfattende og komplekst projekt. Samarbejdet om forskningsunderstøttet og deltagerdrevet innovation er rammesat af udpegningen af fem potentialer. Teoretisk hviler projektet på begrebsdannelser omkring policy-implementerign, street-level organisationer, institutionel interaktion, brugerinddragelse og dialogisk vidensproduktion. Forskere og praktikere bliver som udgangspunkt i henholdsvis forskerolle og praktikerrolle, men mødes i Fælles Lærings- og Innovationsplatforme (FLIP), ligesom projektet overordnet er tilvejebragt gennem et samarbejde mellem forskermiljø og praksisfelt. Projektet betjener sig af en vifte af forskningsmetoder og samarbejdsformer mellem forskning og praksisfelt. Det har været fremført i diskussioner om forskning i socialt arbejde, at praksisnær forskning kan bidrage til at gøre viden om socialt arbejde mere robust (Helsinki Statement 2012). Med robust viden som et åbent begreb henvises til videnskabeligt underbygget viden, der samtidig har umiddelbar relevans for udvikling af praksis. Specielt i diskussioner om praksisforskning har et nært samarbejde mellem forskning og felt været betonet. Med udgangpunkt i LISES-projektet som et aktuelt bidrag til ny viden om og udvikling af praksis i socialt arbejde på beskæftigelsesområdet fører kapitlet en diskussion om samspillet mellem metodologiske overvejelser, videnstyper og forskellige typer og grader af samarbejde mellem forskning og felt. Opnåelse af robusthed i den frembragte viden ses således som et spørgsmål om såvel typen og graden af samarbejde som samspillet mellem forskellige forskningsmæssige tilgange.Praksisnær forskning indebærer ikke pr. definition brug af bestemte metoder. Imidlertid er metodespørgsmålet ikke neutralt, særlig ikke hvis sigtet med praksisnær forskning er at opnå øget viden om og innovation i den konkrete praksis. Anvendte metoder må kunne indfange elementer og dilemmaer i denne praksis. Metodekombination (mixed methods) kan generelt bidrage til at gøre viden mere robust, men gør det ikke alene, ligesom samarbejde mellem forskning og felt ikke gør det alene. I en diskussion af robust viden i to tidligere eksempler på praksisnær forskning (Olesen 2016) blev det fremhævet, at det ene viste gode eksempler på robusthed i kraft af metodekombination, men byggede på et relativt svagt udviklet samarbejde mellem forskning og felt (Baadsgaard et al. 2014), mens det andet ikke indfriede alle sine oprindelige ambitioner om sammenkøring af forskellige metodiske tilgange, men repræsenterede et indgående samspil mellem forskning og felt (Beskæftigelsesindikatorprojektet, www.jobindikator.dk).LISES-projektet er sammenlignet hermed et omfattende projekt, der bevæger sig over en række tematiske aspekter, trækker på flere teorikomplekser og betjener sig af mixed methods. Endelig indebærer projektet indgående samarbejde og ny måder at udvikle konkret samspil mellem forskning og felt. Tillige er ambitionen ikke blot at skabe viden, men også at skabe deltagerdrevet innovation. Det bliver på den baggrund en særlig udfordring at opnå et konstruktivt samspil både mellem forskellige metodologiske tilgange og mellem de involverede parter. Kapitlet vil give eksempler herpå samt diskutere, hvordan disse udfordringer håndteres, samt hvad perspektivet heri er.

AB - Kapitlet tager udgangspunkt i det igangværende Innovationsfondprojekt LISES, Local Innovation in Social end Employment Services, som er startet i 2016 og løber til starten af 2020. (Se mere om projektet på https://lisessite.wordpress.com/). LISES udgør et intensivt samarbejde mellem en forskningsgruppe på Aalborg Universitet og to kommuner, fra 2017 udvidet med yderligere 4 kommuner. Projektet kombinerer policy- og implementeringsperspektiver med socialt arbejde / institutionel interaktion og klient-perspektiver. Det adresserer integration af serviceområder, relationen mellem professionel og borger, klienters deltagelse samt engagering af virksomheder i tilrettelæggelse og udøvelsen af det sociale arbejde på beskæftigelsesområdet. LISES er således et omfattende og komplekst projekt. Samarbejdet om forskningsunderstøttet og deltagerdrevet innovation er rammesat af udpegningen af fem potentialer. Teoretisk hviler projektet på begrebsdannelser omkring policy-implementerign, street-level organisationer, institutionel interaktion, brugerinddragelse og dialogisk vidensproduktion. Forskere og praktikere bliver som udgangspunkt i henholdsvis forskerolle og praktikerrolle, men mødes i Fælles Lærings- og Innovationsplatforme (FLIP), ligesom projektet overordnet er tilvejebragt gennem et samarbejde mellem forskermiljø og praksisfelt. Projektet betjener sig af en vifte af forskningsmetoder og samarbejdsformer mellem forskning og praksisfelt. Det har været fremført i diskussioner om forskning i socialt arbejde, at praksisnær forskning kan bidrage til at gøre viden om socialt arbejde mere robust (Helsinki Statement 2012). Med robust viden som et åbent begreb henvises til videnskabeligt underbygget viden, der samtidig har umiddelbar relevans for udvikling af praksis. Specielt i diskussioner om praksisforskning har et nært samarbejde mellem forskning og felt været betonet. Med udgangpunkt i LISES-projektet som et aktuelt bidrag til ny viden om og udvikling af praksis i socialt arbejde på beskæftigelsesområdet fører kapitlet en diskussion om samspillet mellem metodologiske overvejelser, videnstyper og forskellige typer og grader af samarbejde mellem forskning og felt. Opnåelse af robusthed i den frembragte viden ses således som et spørgsmål om såvel typen og graden af samarbejde som samspillet mellem forskellige forskningsmæssige tilgange.Praksisnær forskning indebærer ikke pr. definition brug af bestemte metoder. Imidlertid er metodespørgsmålet ikke neutralt, særlig ikke hvis sigtet med praksisnær forskning er at opnå øget viden om og innovation i den konkrete praksis. Anvendte metoder må kunne indfange elementer og dilemmaer i denne praksis. Metodekombination (mixed methods) kan generelt bidrage til at gøre viden mere robust, men gør det ikke alene, ligesom samarbejde mellem forskning og felt ikke gør det alene. I en diskussion af robust viden i to tidligere eksempler på praksisnær forskning (Olesen 2016) blev det fremhævet, at det ene viste gode eksempler på robusthed i kraft af metodekombination, men byggede på et relativt svagt udviklet samarbejde mellem forskning og felt (Baadsgaard et al. 2014), mens det andet ikke indfriede alle sine oprindelige ambitioner om sammenkøring af forskellige metodiske tilgange, men repræsenterede et indgående samspil mellem forskning og felt (Beskæftigelsesindikatorprojektet, www.jobindikator.dk).LISES-projektet er sammenlignet hermed et omfattende projekt, der bevæger sig over en række tematiske aspekter, trækker på flere teorikomplekser og betjener sig af mixed methods. Endelig indebærer projektet indgående samarbejde og ny måder at udvikle konkret samspil mellem forskning og felt. Tillige er ambitionen ikke blot at skabe viden, men også at skabe deltagerdrevet innovation. Det bliver på den baggrund en særlig udfordring at opnå et konstruktivt samspil både mellem forskellige metodologiske tilgange og mellem de involverede parter. Kapitlet vil give eksempler herpå samt diskutere, hvordan disse udfordringer håndteres, samt hvad perspektivet heri er.

M3 - Bidrag til bog/antologi

BT - Praksisnær forskning i socialt arbejde – mangfoldige metodiske indsigter

PB - Frydenlund Academic

ER -

Dahl-Nielsen K, Caswell D, Olesen SP. Vidensproduktion i dialog mellem forskning og praksis som alternativ til et snævert evidensbegreb. In Praksisnær forskning i socialt arbejde – mangfoldige metodiske indsigter. Frydenlund Academic. 2019