Et nyt netværk kaldet Vindkraftnet, der har til formål at knytte trådene sammen mellem industrien, forskningsinstitutionerne og energiselskaberne, blev i går skudt i gang i Rebild Bakker. Vindkraftnet skal skabe kortere vej fra ny viden til nye produkter, og dermed styrke Danmarks position som ledende på vindkraftområdet. Fra forskningsverdenen deltager bl.a. Aalborg Universitet (AAU).