Holstebro har allerede status af kultur- og kunstby, men den status kan blive endnu mere markant, hvis man bruger kunstnere til at udvikle byen. Sådan lyder opfordringen fra arkitekt og civilingeniør Esben Bala Skouboe, der for ikke længe siden startede en tegnestue i Holstebro. Udover at være indehaver af tegnestuen underviser han også som ekstern lektor i lysdesign på Aalborg Universitet i København.