NordSim - Center for Færdighedstræning og Simulation

Organisationsprofil

Organisationsprofil

NordSim er en enhed for færdighedstræning og simulation under AaUH.

Via træning i såvel tekniske (færdighedstræning) som ikke-tekniske færdigheder (simulation) uddanner vi personale fra sundhedssektoren, såvel præ- som postgraduat på forskellige uddannelsesniveauer.

Målgruppen er især læger, sygeplejersker, medicinstuderende og ambulancereddere.

NordSim udvikler også uddannelsestilbud til enkeltpersoner, tværfaglige teams, afdelinger, sygehuse eller uddannelsesinstitutioner.

Gennem vidensdeling, biblioteksfunktion for avanceret udstyr og assistance ved planlægning og gennemførelse af uddannelsestilbud understøtter vi færdighedstræning og simulation på alle regionens sygehuse, dels i Thisted og Hobro, dels via samarbejdet med VenSim, der har det overordnede ansvar for aktiviteterne i Hjørring og Frederikshavn.

Vi sørger for løbende ”Faculty development” og udvikling af kurser, så vi sikrer højt kvalificerede undervisere og klart definerede læringsmål.

En kerneydelse i NordSim er at træne personalet i samarbejde og kommunikation samt bidrage til faglig udvikling, hvilket i den sidste ende fører til bedre patientforløb.

Vi håber, at vi gennem uddannelsestilbuddene kan være med til at fremme rekrutteringen af personale til regionen.

NordSim har et bredt samarbejde, med bl.a.:

  • Andre simulationscentre, især CAMES RH, CAMES Herlev, MidtSim (Aarhus) og SiMC (Odense), SIC (Horsens) og Læringscenter Randers.
  • Aalborg Universitet – om lægeuddannelse i Aalborg
  • Aarhus universitet (postgraduat klinisk lektorat i færdighedstræning og simulation)
  • Nationalt samarbejde om KBU uddannelser

Vi indgår i flere multicenterstudier med fokus på medicinsk læring og er i gang med at opbygge en selvstændig forskningsenhed, hvor fokus i første omgang vil ligge på oplæring i brug af Point Of Care Ultralyd samt oplæring i robotkirurgi.

Fingerprint

Fingerprint er automatisk genererede koncepter, som relaterer til enhedens profil, samt indholdet i de tilknyttede personprofiler. Det opdateres løbende med tilføjelsen af nye registreringer.

Samarbejde i de sidste fem år

Klik på punkterne for at se detaljerne.