Beskrivelse

Formålet med projektet er at sikre dansk deltagelse i IEA Annex 73 - ”Planlægning og vidtgående renovering til energineutralt niveau af statslige/offentlige områder med flere bygninger”. Dette IEA-projekt er særligt interessant for Danmark, da projektet har stort fokus på fjernvarme – et område hvor Danmark hører til blandt verdens førende. Ved at sikre den danske deltagelse i IEA-projektet har vi mulighed for at påvirke projektets indhold og fokus, men samtidig vil vi også kunne medvirke til at styrke de danske eksportmuligheder på området. Herudover vil vi desuden kunne arbejde videre med at styrke den danske position internationalt i forbindelse med samarbejdet om udviklingen af nye og bedre værktøjer til planlægning og drift af fjernvarmeløsninger til områder med flere bygninger under hensyntagen til bygningernes individuelle og kollektive energimæssige forhold.

Det overordnede mål med IEA Annex 73 er at udvikle retningslinjer og værktøjer, der understøtter planlægning og renovering af energineutrale offentlige områder med flere bygninger (fx kaserner, hospitaler, universiteter mv.).
Kort titelIEA Annex 73
StatusIkke startet
Effektiv start/slut dato01/02/201801/02/2022
ID: 265660916