Musik som støj

Projekter: Forskning

Beskrivelse

Musik er en vigtig del af samfundet. Det er en af de mest udbredte sociale og kulturelle udtryksformer, og musik har været en del af menneskets evolution meget langt tilbage i tiden. I dag findes musik i mange samfundslag og spiller en fremtrædende rolle for et stadigt stigende antal mennesker - både musikere og andre brugere af musik. Denne dominerende rolle har ført til en massedistribution af musik i samfundet - både som indspillet og som live-musik. De teknologiske fremskridt inden for elektroakustik, lydoptagelse- og opbevaringssystemer, har gjort det muligt for lydsystemer at producere højintensitet-lyde med kun lidt forvrængning på niveauer, der er sammenlignelige med industriel støj. Der er ingen tvivl om, at intens lydeksponering har skadelige virkninger for hørelsen. Dette ved man på baggrund af årtiers erfaring med støjbelastning inden for arbejdsmiljø. Men hvor meget af denne erfaring er direkte anvendelig inden for lydeksponering fra musik? Og hvilke regler og retningslinjer er nødvendige for at undgå unødig risiko for høreskader som følge af lydeksponering fra musik?
Disse spørgsmål kan ikke besvares fyldestgørende, før man ved mere om, hvordan intens lydeksponering fra musik påvirker hørelsen.
Formålet med dette projekt er at undersøge effekter på hørelsen fremkaldt af lydeksponering fra musik og at sammenligne dem med lydeksponering fra industriel støj. Problemet søges belyst ved at måle ændringer i menneskelige Oto-Acoustic Emissions (OAE) fremkaldt af musik (live-koncerter, indspillet musik, osv.) og ved at sammenligne effekten af ændringerne fremkaldt af industriel støj med lignende karakteristika.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato02/01/201231/12/2017

Publikationer

ID: 214643754