Brugerorienteret design i praksis: Hvordan faglighed, tilgang og arbejdsformanvendes, integreres og forankres i virksomheder

Publikation: ForskningPh.d.-afhandling

Abstrakt

Denne PhD-afhandling undersøger hvordan brugerorienteret design som

faglighed, tilgang og arbejdsform anvendes, ligesom det undersøges, hvordan

den kan integreres og forankres i virksomheder. Projektet er motiveret af på

den ene side at have erfaret værdien af brugerorienteret designtilgang i praksis

og samtidigt oplevet et problematisk forhold i praktiseringen og integreringen

af tilgangen i virksomheder. Projektet viser, at de initierende erfaringer ikke er

enkeltstående, men de repræsenterer generelle tendenser og problematikker i

forbindelse med anvendelsen, integreringen og forankringen af brugerorienteret

design i virksomheder. Belysningen af problematikkerne skildrer således centrale

og særlige karakteristika og kan derigennem danne grundlag for løsningsforslag på

de problematiske forhold.

Udviklingen af brugerorienterede design metodikker er undersøgt med henblik på

at forstå fagligheden, tilgangen og arbejdsformen. Dette har ligeledes givet indblik

i den brugerorienterede designs rationale, menneskesyn og problemforståelse.

Således har den metodiske undersøgelse dannet grundlag for forståelsen

af problematikkerne omkring anvendelsen, integreringen og forankringen af

brugerorienteret design i praksis.

Problematikkerne omkring anvendelsen, integreringen og forankringen af

brugerorienteret design er adresseret i en større dansk virksomhed, Bang &

Olufsen A/S, hvor brugerorienterede design aktiviteter blev planlagt og udført

i relation til igangværende projekter. De brugerorienterede design aktiviteter

bygger hovedsageligt på etnografisk inspirerede feltarbejder, hvor video er

anvendt til registrering af hændelserne under feltarbejdet. Det brugerorienterede

videomateriale er bragt til anvendelse i workshops, hvor relevante designere,

interaktionsdesignere, programmører m.fl. har samarbejdet omkring det. Udførelsen

af aktiviteterne er det centrale i afhandlingens cases, hvorfor disse er registreret

på video. Dette videomateriale er holdt op mod projektets forskningsinteresse

gennem nøje interaktionsanalyser. Forståelsen af de partikulære observationer i

videomaterialet er blevet katalyseret med teorier af Aristoteles, Bourdieu, Flyvbjerg,

Merleau-Ponty og Schön m.fl. Den teoretiske belysning udfolder og beskriver

sammenhængen mellem de forskellige arbejdsformer og rationaler i forhold til de

intersubjektive relationer, der eksisterer mellem de forskellige aktører.

Projektet viser, at brugerorienteret design har en særlig abduktiv arbejdsform,

som bygger på en uafgrænset problemforståelse og en socialkonstruktivistisk

tilgang. I studiet af det partikulære i brugerorienteret videomateriale er et særligt

kropsligt engagement i de brugerorienterede designeres arbejdsform observeret.

Gennem det kropslige engagement placerer de brugerorienterede designere sig i

videomaterialets aktuelle problematik - de bliver værende i problematikken, hvilket

fordrer en indgående og empatisk forståelse af dennes dimensioner, særheder

og berøringspunkter. Dette betyder, at de brugerorienterede designere kommer

i dialog med problematikken, hvilket har en central indvirkning på progressionen

og udfaldet. Progressionen er i midlertidig ikke alene et resultat af dialogen med

problematikken, men den er ligeledes præget af det intersubjektive forhold mellem

deltagerne. Selvom deltagerne i brugerorienterede designaktiviteter aktivt tilstræber

et demokratisk samarbejde, hvor bearbejdningen af problematikken er det centrale,

så er progressionen og udfaldet alligevel under påvirkning af de intersubjetive

relationer mellem deltagerne - her er de konkrete deltageres professionelle

placering, viden, interesse og erfaring af betydning. De intersubjektive relationers

betydning står særligt tydeligt frem i samarbejdet med deltagere, som er uvante

overfor den brugerorienterede arbejdsform. Arbejdet med det brugerorienterede

materiale påvirkes, når uvante deltagere engagerer sig i bearbejdningen af det

brugerorienterede materiale, idet de nye deltagere ikke formår at engagere sig i

den abduktive arbejdsform. De dyrker ikke det partikulære i det brugerorienterede

materiale, hvorfor de heller ikke etablerer en dialog med problematikkerne i samme

udstrækning som de brugerorienterede designere. I stedet anvender de nye

deltagere deres vante arbejdsform, og i det konkrete tilfælde resulterer dette i en

dekontekstualiseret dialog. Dette indbefatter en risiko for, at den brugerorienterede

designtilgang ikke kommer til sin ret og derved mister en stor del af sin umiddelbare

værdi og relevans.

Deltagernes forskellige arbejdsformer vidner om forskellige rationaler. Rationalet

bag brugerorienteret design bygger på flere praktiske vidensformer, nemlig techne

og fronesis. I virksomhederne derimod har den tekniske rationalitet vundet indpas,

men tilgangen og arbejdsformen indenfor dette rationale har ikke vist sig egnet

til at håndtere brugerorienterede problematikker. Samtidigt har tilhængerne af

den tekniske rationalitet fundet det problematisk at tilegne sig den nødvendige

brugerorienterede arbejdsform, hvilket vidner om et dilemma for udførelsen af

brugerorienteret design i praksis. Disse forhold er med til at hæmme udførelsen og

forankringen af den brugerorienterede designtilgang.

I en af de konkrete cases, som bearbejdes i afhandlingen, søger en erfaren

brugerorienteret designer at gøre det brugerorienterede materiale mere

håndgribeligt for de nye deltagere ved at anvende metoder, som har sit ophav i

den tekniske rationalitet, og som har vundet bredt indpas. Dette betyder, at erfarne

brugerorienterede designere i praksis forholder sig til denne 'rationale-problematik'

og søger at imødekomme tilhængerne af den tekniske rationalitet ved at skabe en

fælles platform for samarbejde.

En succesfuld anvendelse, integrering og forankring af brugerorienteret design

kræver, at der sættes ind på forskellige niveauer, og at de forskellige involverede

parter engagerer sig aktivt i samarbejdet. Det er afgørende, at tilrettelæggelsen

henvender sig til begge rationalers forskellige arbejdsformer i en sådan grad, at det

muliggør aktiv deltagelse fra de forskellig deltagere. Samtidigt må de konkrete og

anvendte metoder ikke tage en sådan karakter, at de ikke længere stemmer overens

med rationalernes grundforståelse. I forhold til de brugerorienterede designere

stiller dette krav til den metodisk viden og forståelse for "rationale-problematikkens"

karakter samt vilje til at imødekomme tilhængerne fra den tekniske rationalitet.

For de nye deltagere, som er forankret i den tekniske rationalitet, kræver dette, at

de ligeledes er villige til at en anden arbejdsform på sig og distancere sig fra eget

rationales idealer.

Det vil sige, at et fremtidigt udbytterigt samarbejde mellem brugerorienterede

designere og virksomheder bygger på gensidig anerkendelse, samt vilje og evne til

at imødekomme og favne andre arbejdsformer, tilgange og rationaler.

Luk

Detaljer

Denne PhD-afhandling undersøger hvordan brugerorienteret design som

faglighed, tilgang og arbejdsform anvendes, ligesom det undersøges, hvordan

den kan integreres og forankres i virksomheder. Projektet er motiveret af på

den ene side at have erfaret værdien af brugerorienteret designtilgang i praksis

og samtidigt oplevet et problematisk forhold i praktiseringen og integreringen

af tilgangen i virksomheder. Projektet viser, at de initierende erfaringer ikke er

enkeltstående, men de repræsenterer generelle tendenser og problematikker i

forbindelse med anvendelsen, integreringen og forankringen af brugerorienteret

design i virksomheder. Belysningen af problematikkerne skildrer således centrale

og særlige karakteristika og kan derigennem danne grundlag for løsningsforslag på

de problematiske forhold.

Udviklingen af brugerorienterede design metodikker er undersøgt med henblik på

at forstå fagligheden, tilgangen og arbejdsformen. Dette har ligeledes givet indblik

i den brugerorienterede designs rationale, menneskesyn og problemforståelse.

Således har den metodiske undersøgelse dannet grundlag for forståelsen

af problematikkerne omkring anvendelsen, integreringen og forankringen af

brugerorienteret design i praksis.

Problematikkerne omkring anvendelsen, integreringen og forankringen af

brugerorienteret design er adresseret i en større dansk virksomhed, Bang &

Olufsen A/S, hvor brugerorienterede design aktiviteter blev planlagt og udført

i relation til igangværende projekter. De brugerorienterede design aktiviteter

bygger hovedsageligt på etnografisk inspirerede feltarbejder, hvor video er

anvendt til registrering af hændelserne under feltarbejdet. Det brugerorienterede

videomateriale er bragt til anvendelse i workshops, hvor relevante designere,

interaktionsdesignere, programmører m.fl. har samarbejdet omkring det. Udførelsen

af aktiviteterne er det centrale i afhandlingens cases, hvorfor disse er registreret

på video. Dette videomateriale er holdt op mod projektets forskningsinteresse

gennem nøje interaktionsanalyser. Forståelsen af de partikulære observationer i

videomaterialet er blevet katalyseret med teorier af Aristoteles, Bourdieu, Flyvbjerg,

Merleau-Ponty og Schön m.fl. Den teoretiske belysning udfolder og beskriver

sammenhængen mellem de forskellige arbejdsformer og rationaler i forhold til de

intersubjektive relationer, der eksisterer mellem de forskellige aktører.

Projektet viser, at brugerorienteret design har en særlig abduktiv arbejdsform,

som bygger på en uafgrænset problemforståelse og en socialkonstruktivistisk

tilgang. I studiet af det partikulære i brugerorienteret videomateriale er et særligt

kropsligt engagement i de brugerorienterede designeres arbejdsform observeret.

Gennem det kropslige engagement placerer de brugerorienterede designere sig i

videomaterialets aktuelle problematik - de bliver værende i problematikken, hvilket

fordrer en indgående og empatisk forståelse af dennes dimensioner, særheder

og berøringspunkter. Dette betyder, at de brugerorienterede designere kommer

i dialog med problematikken, hvilket har en central indvirkning på progressionen

og udfaldet. Progressionen er i midlertidig ikke alene et resultat af dialogen med

problematikken, men den er ligeledes præget af det intersubjektive forhold mellem

deltagerne. Selvom deltagerne i brugerorienterede designaktiviteter aktivt tilstræber

et demokratisk samarbejde, hvor bearbejdningen af problematikken er det centrale,

så er progressionen og udfaldet alligevel under påvirkning af de intersubjetive

relationer mellem deltagerne - her er de konkrete deltageres professionelle

placering, viden, interesse og erfaring af betydning. De intersubjektive relationers

betydning står særligt tydeligt frem i samarbejdet med deltagere, som er uvante

overfor den brugerorienterede arbejdsform. Arbejdet med det brugerorienterede

materiale påvirkes, når uvante deltagere engagerer sig i bearbejdningen af det

brugerorienterede materiale, idet de nye deltagere ikke formår at engagere sig i

den abduktive arbejdsform. De dyrker ikke det partikulære i det brugerorienterede

materiale, hvorfor de heller ikke etablerer en dialog med problematikkerne i samme

udstrækning som de brugerorienterede designere. I stedet anvender de nye

deltagere deres vante arbejdsform, og i det konkrete tilfælde resulterer dette i en

dekontekstualiseret dialog. Dette indbefatter en risiko for, at den brugerorienterede

designtilgang ikke kommer til sin ret og derved mister en stor del af sin umiddelbare

værdi og relevans.

Deltagernes forskellige arbejdsformer vidner om forskellige rationaler. Rationalet

bag brugerorienteret design bygger på flere praktiske vidensformer, nemlig techne

og fronesis. I virksomhederne derimod har den tekniske rationalitet vundet indpas,

men tilgangen og arbejdsformen indenfor dette rationale har ikke vist sig egnet

til at håndtere brugerorienterede problematikker. Samtidigt har tilhængerne af

den tekniske rationalitet fundet det problematisk at tilegne sig den nødvendige

brugerorienterede arbejdsform, hvilket vidner om et dilemma for udførelsen af

brugerorienteret design i praksis. Disse forhold er med til at hæmme udførelsen og

forankringen af den brugerorienterede designtilgang.

I en af de konkrete cases, som bearbejdes i afhandlingen, søger en erfaren

brugerorienteret designer at gøre det brugerorienterede materiale mere

håndgribeligt for de nye deltagere ved at anvende metoder, som har sit ophav i

den tekniske rationalitet, og som har vundet bredt indpas. Dette betyder, at erfarne

brugerorienterede designere i praksis forholder sig til denne 'rationale-problematik'

og søger at imødekomme tilhængerne af den tekniske rationalitet ved at skabe en

fælles platform for samarbejde.

En succesfuld anvendelse, integrering og forankring af brugerorienteret design

kræver, at der sættes ind på forskellige niveauer, og at de forskellige involverede

parter engagerer sig aktivt i samarbejdet. Det er afgørende, at tilrettelæggelsen

henvender sig til begge rationalers forskellige arbejdsformer i en sådan grad, at det

muliggør aktiv deltagelse fra de forskellig deltagere. Samtidigt må de konkrete og

anvendte metoder ikke tage en sådan karakter, at de ikke længere stemmer overens

med rationalernes grundforståelse. I forhold til de brugerorienterede designere

stiller dette krav til den metodisk viden og forståelse for "rationale-problematikkens"

karakter samt vilje til at imødekomme tilhængerne fra den tekniske rationalitet.

For de nye deltagere, som er forankret i den tekniske rationalitet, kræver dette, at

de ligeledes er villige til at en anden arbejdsform på sig og distancere sig fra eget

rationales idealer.

Det vil sige, at et fremtidigt udbytterigt samarbejde mellem brugerorienterede

designere og virksomheder bygger på gensidig anerkendelse, samt vilje og evne til

at imødekomme og favne andre arbejdsformer, tilgange og rationaler.

OriginalsprogDansk
Udgivelses stedAalborg
UdgiverInstitut for Arkitektur og Medieteknologi
Antal sider209
StatusUdgivet - 2008

    Emneord

  • brugerorienteret design, design metodikker

Download-statistik

Ingen data tilgængelig
ID: 17464576