Health Capital: New Health Risks and Personal Investments in the Body in the Context of Changing Nordic Welfare States

Sundhedsfelt, investering og kroppen. En særlig livsstil og sundhed er særligt de sidste 5 - 10 år blevet artikuleret og anset som kreditgivende ikke blot formidlet i medier og reklameindustrien, men også som virksom kapital dvs. nødvendig og adgangsgivende kredit, når agenter retter sig mod arbejde, fritidsliv og uddannelse mv. Hvad er da sundhedskapital på agent eller gruppeniveau? Det er et livslangt investeringsarbejde i egenkroppen og delvis i familie og venner mv., som optimerer sundhedskroppens værdi fx objektiveret i ’ikke-rygning’ eller evt. ’kontrolleret rygning’, i et lavt BMI og serumkolesterol, i ’ungdommelig-opretholdelse’, i højt kondital, i stærke muskler, i stram og fast hud, i ren og velplejet krop, i fravær af upassende dufte på upassende tider og steder osv.

En uendelig proces
Dette investeringsarbejde udgøres af en uendelig proces dvs. den ophører aldrig for den enkelte agent eller grupper af sådanne. Investeringen i egenkroppen og dens sundhed finder sted i alle døgnets timer, ugens dage og gennem årenes gang. Dog med både lignende og også modsatte bestræbelser og målsætninger i løbet af et liv. I en vis periode af livet (ungdommen) kan den urene hud og mangel på hårvækst i ansigtet være en udfordring der kræver sine særlige forholdsregler, mens en senere livsfase (alderdommen) gør den løse hud, rynkerne og for megen hårvækst til en udfordring. Investeringsarbejdet er kontinuerlig, dvs. selv kroppens hvile, søvn eller inaktivitet kan indgå som del af investeringsarbejdet. Man kan forestille sig at konsulenten i casen bestræber sig på, måske efter råd fra lægen, at inddrage søvnen som en måde at optimere sin krop på, dvs. ud fra forestillingen at rigeligt med søvn et redskab til at han kan være virksom og god for virksomhedens produktion. Det vil sige at hans investering i blandt andet søvnen (sundhedskapital), kan konverteres til øget produktivitet i hans firma (økonomisk kapital).

Det uafbrudte investeringsarbejde pågår dog med større eller mindre intensitet og offervilje afhængigt af livsfaser (fx barndom, ungdom, voksendom, alderdom), tider/årstider (fx trimmes hudens teint og farve via naturlig sol om sommeren og via kunstig sol om vinteren). Huden, som kroppens umiddelbare overflade udgør et helt særligt objekt for investeringsarbejde som hele tiden ses, vurderes og bedømmes og der er tale om helt fine og små nuancer i den distinktive, bedømmelse af hvorvidt en huds rødlige glans associeres med noget positivt dvs. som ’frisk, varm og rød’ eller negativt som ’alkoholisk, fugtig og rødmende’. Desuden er investeringsarbejdet forskelligt afhængigt af kontekster som agenterne indgår i det være sig på arbejdspladser, fritidsliv, venskabsrelationer mv. Der er således tale om at visse former for investeringsarbejde er orienteret mod langtidseffekter fx kropsoperationer, mens andre former for investering i kroppen, dens udseende og fremtræden er mere ’her og nu’ orienteret og rettet mod særlige sammenhænge, tider og steder. Det kan i nogle sammenhænge væsentligt at fremhæve og forstærke nogle sider af kroppen og dens fremtræden, mens andre sammenhænge vil afkræve at andet løftes frem. Her kan man tænke på en kvinde der søger job i et lingeri, i en bankfilial, i militæret eller på et autoværksted. Det er sandsynligt at hun vil promovere noget og decimere andet i forhold til det hun gør, herunder hendes beklædning, (herunder vise og tildække kropsdele), hud og neglepleje mv., samt ikke mindst i måden hun går, står og taler på. En mand vil forsøge maksimalt at tilpasse og justere sin fremtræden, indenfor grænser, i forhold til hvorvidt han er i et fittnestræningscenter, er tilskuer til en fodboldkamp, er til møde i en bank eller sidder med vennerne på et stamværtshus.

Investering kræver ressourcer
Arbejdet består i at investere tid, penge og energi foran spejlet, i træningscentre, på kostkurser og diæter, på artefakter som det rette outfitt i form af løbetøj, cremer mv. Det betyder at visse former for investering i sundhedskapital kræver penge (økonomisk kapital), venskabsrelationer fx institutionaliseret som foreninger (social kapital) og også formåen, hvad noget angår, til at læse, skrive og tale på visse måder (kulturel kapital). Ikke mindst kræver investeringsarbejdet en, for nogle sociale grupper, knap ressource, nemlig tid. Arbejdet med kroppen der skal trimmes, består både i slidsomme og hårde timers investeringer med sved og forbrug af energi og tid. Vi kunne have udvidet denne analyse til også at angå den måde som kroppen mere eksplicit sælges på via den måde agenten påklæder sig og ifører sig særlige typer af tøj og sko mv., med henblik på at promovere og minimere træk ved kroppen. Her gøres imidlertid ikke mere ud af dette.


Konkrete investeringer
Det består også i konkrete fysiske interventioner i eller på kroppen således at denne trimmes og optimeres via skalpel og laserbehandling mv., dvs. former for kirurgiske indgreb. Her ser vi fremvæksten af stadig flere og mere sofistikerede typer af kirurgi som indgår i korrektionen af kroppe og kropsdele fra relativt specifikke sygdomsbehandlinger i form af fx hofteleds-, skulderleds- eller knæledsoperationer, til brystforstørrelse og formindskelser, fedmeoperationer, ansigtsløftninger og kirurgi omkring de mandlige og kvindelige kønsorganers størrelse, former og design. Desuden ser vi farmakologisk, biokemisk eller biomedicinsk intervention i form af indtag i eller på kroppen af forskellige biomedicinske midler som stimulerer de ønskede processer i kroppen (fx forbrænding af fedt, protein eller sukkerstof) eller hæmmer (fx optagelse af fedt eller alkohol). Hud, tænder eller modermærker kan også farves eller affarves ved brug af kemiske midler. Optimeringen af kroppen kan desuden have karakter af at artefakter, dvs. menneskefrembragte produkter, indsættes eller indsprøjtes i kroppen som fx når kroppens udseende søges optimeret ved brug af fx botox under hud i læber eller implantater indsættes i bryster eller på baller mv. Der er udviklet en mangfoldighed af lægemidler både legitime og såkaldt alternative som har eller opleves at have effekter på optimering eller reduktion i forhold til mandighed eller kvindelighed, eller præparater der øger eller hæmmer mani/depression, seksualbehov/seksualafholdenhed, hårvækst/hårtab, muskelvækst/muskeltab osv. Som del af investeringsarbejdet udgør ernæring og kostindtag, herunder også udskillelse et særligt område som kun kort uddybes her.

Det skal blot fremhæves at arbejdet med at korrigere og optimere kroppen også i højeste grad involverer sofistikerede overvejelser om spisetider, spisemåder, antal og sammensætning af kostindtag fx om små og hyppige måltider i forhold til få og fyldige måltider. Investeringsarbejdet forudsætter i sin distinkte form at agenten er opdateret med viden om hvad de nyeste undersøgelser siger om molekyler, proteiner, enzymer, vitaminer, mineraler samt ikke mindst hvordan alle disse elementer sammensættes, fremskaffes og anvendes i madretter. Der er også udviklet en hel særlig vidensform som angår overvejelser om kroppens renselsesprocesser hvor tarm eller mundskylninger indgår som del. Med hensyn til indtag af ernæringsmidler er der både tale om en positivering dvs. at noget kan eller skal spises og på bestemte måder, temperaturer og forarbejdninger. Men investeringsarbejdet har også en negativerende dimension dvs. den består også i askese dvs. fornægtelse af indtag af visse stoffer fx overdreven eller unødig forbrug af stimulanser, alkohol, madvarer eller slik.

Monitorering af sundheden
Investeringsarbejdet i forhold til sundhedskapital nødvendiggør som sagt andre typer af kapital (økonomisk, kulturel og social) som forudsætninger for at investeringsarbejdet skal bære frugt. Men investeringsarbejdet kræver også et større og løbende monitoreringsarbejde dvs. overvågning af agenterne og deres omgivelser. Den monitor funktion består i at agenterne holder øje med effekter af investeringsarbejdet, herunder at de varetager denne funktion i forhold til deres omgivelser, særligt agenter omgangskredsen, familie, arbejdskolleger og venner. I casen er der en kvinde der er bekymret for hendes mands sundhed og almentilstand. Hun går omkring ham i det daglige og registrerer at han skranter, er for kraftig og ryger for meget. Tilsvarende har hendes mand også læst sig selv gennem lignende briller og han oplever at forhold omkring hans kost, vægt, fedme, motion, rygning og alkohol, ”rammer plet”. Diskurser og praktikker i forbindelse med sundhed og sundhedsidealer er uomgængelige og virksomme for alle i en aktuel nordisk kontekst. De har doxa karakter, det vil sige der er tale om en slags fælles og oftest implicit grundpræmis som er så selvklar at den oftest ikke siges. Ingen kan være upåvirkede eller helt resistente overfor disse idealer og selv de agenter som tager stærkest afstand må distancere sig i forhold til bestemte sundhedsidealer. Langturschaufføren i casen tager afstand og er ironisk overfor sundhedsidealerne om hvordan livet skal leves og hvordan kroppen skal se ud. Men han kan ikke undlade at forholde sig til sig selv via idealerne, herunder, på et vist niveau erfare at han har lidt problemer med kosten, vægten, rygningen..

Produktet eller markedsværdien af sundhedskapitalen skal tjekkes af via en opmærksomhed rettet mod egen og hinandens attityder, temperament, stemningsleje (fx hurtig, ivrig og energisk væremåde i forhold til langsom, sløv og apatisk væremåde) eller det kan være i forhold til hvordan agenterne fysisk anvender deres krop (fx at motionere to til tre gange om ugen med afvekslende træningsmetoder i forhold til sløvhed og apati i omgang med egenkroppen). Det angår også den mentale forholden til forpligtelsen til at dyrke kroppen og dens sundhed (fx at være aktivt subjekt i forhold til at trimme og optimere egenkroppen, i forhold til at være passivt objekt der er observatør til egenkroppen og dens tilstand). Arbejdet med at optimere sundheden kræver oparbejdning og udvikling af en særlig sundhedsmæssig *ethos dvs. en væremåde som er dybt funderet. Her skal være en opmærksomhed rettet mod kropsdele som blandt andet kan rettes mod ansigt (fx fin, sart og ensartet hud i forhold til grov, vulgær og rynket hud), mave (fx stram og muskuløs i forhold til flommet og fed), baller (fx spændstige i forhold til løs), hårvækst (fx ungdommelig og passende hårvækst i forhold til upassende, voldsom eller fraværende hårvækst).

Denne monitorering sker helt overvejende via direkte brug af øjne, ører og lugtesanserne, som af og til støttes af diverse medicinske eller sundhedsmæssige teknologier som skærper eller direkte konstruerer information om kroppen. Teknologierne kan være lavtekniske som puls- eller blodtryksmålere, men også mere sofistikerede målinger af sukker eller kolesterol i blodet, samt scanninger eller gentests mv. Monitorering har også back up i relationer til sundhedsprofessionelle fx læger, psykologer og diverse terapeuter og rådgivere, både i den statslige og private sektor. Disse sundhedsprofessionelle og deres institutioner kan dernæst adskilles i forhold til opnåelse af statslig legitimitet dvs. distinktioner i forhold til hvorvidt de er statsligt autoriserede eller ikke-autoriserede, samt i forhold til hvorvidt de er statsligt legitime i forhold til de såkaldt alternative, måske under henvisning til godkendelser af særlige uddannelser via bekendtgørelser, cirkulærer og anordninger, eller læreprocesser ikke hviler på statslige uddannelser og godkendelser, måske uddannelser som trækker på autodidakte læremåder.