Mobilgenerationens Kennedymord? oplevelse og erindring af World Trade Center-angrebet blandt unge danskere

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Abstract

Afhandlingen introducerer nyhedsdiffusionsforskning som ramme for studiet af nyheders spredning, gennemgår denne traditions studier af bl.a. Kennedymordet, Palmemordet og 11. september 2001, og præsenterer på denne baggrund egne spørgeskemadata indsamlet fra 129 danske studerende mindre end 24 timer efter angrebet på World Trade Center og Pentagon. Med disse beskrives nyhedens spredningshastighed og kommunikationskanaler, de unges umiddelbare reaktioner og eksempler på, hvad de allerede da vidste om angrebet selv og formodede om dets videre kontekst. Der gives også en skitse af danske mediers dækning af begivenheden på selve dagen, så oplevelse, reaktioner og fortolkninger kan forstås på baggrund af den til rådighed stående information. Dernæst introduceres hukommelsesforskningens blitzerindringsparadigme, der tilsiger, at egen tilegnelse af sådanne nyheder huskes livagtigt og længe, men stiller spørgsmålstegn ved, hvor korrekt. Data indhentet ni måneder senere fra 100 af de oprindelige 129 unge benyttes til at diskutere blitzerindringsforskningens to teoretiske hovedpositioner samt et par mere specifikke spørgsmål fra blitzerindringslitteraturen. Der findes meget høj livagtighed af erindringerne efter ni måneder, og korrekt erindring af egen tilegnelse hos seks ud af ti, men sikkerhed på at huske korrekt hos flere; og den store livagtighed af og tiltro til erindringerne vises at samvariere med vurderinger d. 12. september 2001 af niveauet for, hvor meget man havde tænkt på og talt om angrebet de første 24 timer. Resultaterne vurderes at være i bedre overensstemmelse med teorien om blitzerindring som dannet af almindelige hukommelsesmekanismer, der virker over tid, end med teorien om en særmekanisme, der virker i øjeblikket, og der argumenteres for, at dette er kompatibelt med hovedparten af sammenlignelige studier både før og efter 2001. Som eksempel på, hvor forholdet mellem faktisk korrekthed og tiltro til korrekthed bryder sammen i disse erindringer, diskuteres en specifik detaljefejl: Den meget hyppige og meget stærke formodning om at have set det første fly ramme, allerede den dag, det skete, skønt billeder heraf først blev tilgængelige senere. Det argumenteres for, at også denne fejl og tilsvarende fundet i andre studier er kompatibel med en forståelse af erindringerne som dannet ved, at almindelige fortolknings- og hukommelsesmekanismer gives den opgave at skabe orden og mening i en begivenhed, der ikke lod sig indpasse i eksisterende fortolkningsstrukturer. Tre yderligere undersøgelser benyttes undervejs i afhandlingen til at afklare mindre spørgsmål, og i alt deltog således 288 danske unge i undersøgelsen.
Luk

Detaljer

Afhandlingen introducerer nyhedsdiffusionsforskning som ramme for studiet af nyheders spredning, gennemgår denne traditions studier af bl.a. Kennedymordet, Palmemordet og 11. september 2001, og præsenterer på denne baggrund egne spørgeskemadata indsamlet fra 129 danske studerende mindre end 24 timer efter angrebet på World Trade Center og Pentagon. Med disse beskrives nyhedens spredningshastighed og kommunikationskanaler, de unges umiddelbare reaktioner og eksempler på, hvad de allerede da vidste om angrebet selv og formodede om dets videre kontekst. Der gives også en skitse af danske mediers dækning af begivenheden på selve dagen, så oplevelse, reaktioner og fortolkninger kan forstås på baggrund af den til rådighed stående information. Dernæst introduceres hukommelsesforskningens blitzerindringsparadigme, der tilsiger, at egen tilegnelse af sådanne nyheder huskes livagtigt og længe, men stiller spørgsmålstegn ved, hvor korrekt. Data indhentet ni måneder senere fra 100 af de oprindelige 129 unge benyttes til at diskutere blitzerindringsforskningens to teoretiske hovedpositioner samt et par mere specifikke spørgsmål fra blitzerindringslitteraturen. Der findes meget høj livagtighed af erindringerne efter ni måneder, og korrekt erindring af egen tilegnelse hos seks ud af ti, men sikkerhed på at huske korrekt hos flere; og den store livagtighed af og tiltro til erindringerne vises at samvariere med vurderinger d. 12. september 2001 af niveauet for, hvor meget man havde tænkt på og talt om angrebet de første 24 timer. Resultaterne vurderes at være i bedre overensstemmelse med teorien om blitzerindring som dannet af almindelige hukommelsesmekanismer, der virker over tid, end med teorien om en særmekanisme, der virker i øjeblikket, og der argumenteres for, at dette er kompatibelt med hovedparten af sammenlignelige studier både før og efter 2001. Som eksempel på, hvor forholdet mellem faktisk korrekthed og tiltro til korrekthed bryder sammen i disse erindringer, diskuteres en specifik detaljefejl: Den meget hyppige og meget stærke formodning om at have set det første fly ramme, allerede den dag, det skete, skønt billeder heraf først blev tilgængelige senere. Det argumenteres for, at også denne fejl og tilsvarende fundet i andre studier er kompatibel med en forståelse af erindringerne som dannet ved, at almindelige fortolknings- og hukommelsesmekanismer gives den opgave at skabe orden og mening i en begivenhed, der ikke lod sig indpasse i eksisterende fortolkningsstrukturer. Tre yderligere undersøgelser benyttes undervejs i afhandlingen til at afklare mindre spørgsmål, og i alt deltog således 288 danske unge i undersøgelsen.
OriginalsprogDansk
Udgivelses stedAalborg
ForlagInDiMedia, Department of Communication, Aalborg University
StatusUdgivet - 2006
PublikationsartForskning

Bibliografisk note

Indleveret til bedømmelse 08.09.2006

    Forskningsområder

  • 11. September, nyheder, nyhedsdiffusion
ID: 5532122