Sorg efter tab af selskabsdyr

Tia Gitte Bondesen Hansen, Lisa Margit Nielsen

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstract

Sorg efter tab af selskabsdyr er miskendt (disenfranchised): Forskning viser, at de fleste ejere føler betydelig sorg, når dyrene dør, men de fleste ejere føler også at måtte skjule sorgen for ikke at skille sig ud. Dette paradoks kan skyldes manglende viden om relationer mellem mennesker og dyr, og artiklens mål er at sammenfatte relevant forskning og udlede forslag til støtte for sørgende dyreejere i Danmark. Artiklen forstår sorg over selskabsdyr som forårsaget af dels tabet af funktioner, som dyr im- og eksplicit har for deres ejere, dels tabet af en tilknytningsrelation til et unikt individ. Sorgprocessen er nogenlunde den samme som efter tab af mennesker, men adgangen til social støtte reduceres af sorgens miskendthed. Artiklen overvejer relevansen af intervention, resumerer en amerikansk 3-niveau-model og foreslår at benytte en lignende model i Danmark. Vi vurderer, at de væsentligste indsatsbehov på dansk grund er folkeoplysning om menneske-dyr-relationer, oprustning af psykologers viden på området, og adgang til opdateret viden om sorgprocesser for dyrlægeklinikker og deres kunder. Sorgterapi er kun relevant på personlig indikation, og et tilbud som det amerikanske TALP-program foreslås tilpasset og afprøvet i en dansk kontekst. TALP varer seks sessioner og fokuserer på validering af sorgen og psykoedukation om menneske-dyr-relationer, sorgprocesser og coping.
Bidragets oversatte titelGrief after Companion Animal Bereavement
OriginalsprogDansk
TidsskriftPsyke & Logos
Vol/bind39
Udgave nummer1
Sider (fra-til)127-143
ISSN0107-1211
StatusUdgivet - 2018

Bibliografisk note

Som alle Psyke & Logos-artikler udkommer den både i trykt form (issn som angivet) og elektronisk (issn 2246-2449)

Emneord

  • antropozoologi
  • kæledyr
  • miskendt sorg

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Sorg efter tab af selskabsdyr'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater