Stressniveauet i åbne og lukkede rum

De massive investeringer i supersygehuse har stillet arkitektstanden over for nye krav - ikke mindst i form af krav om ’evidens baseret design’. En kilde til evidens har i den forbindelse været rapporten Helende Arkitektur. Helende Arkitektur rapporten er grundlæggende en ”state-of-the-art” rapport, der giver et overblik over den primært Amerikanske forskning, der forbinder design af bygninger og haver med helende effekter.
Imidlertid betyder den metodik der er anvendt i hovedparten af de undersøgelser der er refereret i ”Helende Arkitektur”, at man i realiteten ikke får informationer om designet af for eksempel en sengestue som rum betragtet. Eksempelvis måler man effekten af den varierede dagslysmængde i identiske sengestuer med forskellig orientering, men da sengestuerne netop er ens og lysmængden forskellig, får man ingen information om rummets arkitektur i sig selv men kun om lysmængdens betydning. Et andet problem er, at den forskning der er refereret i ”Helende Arkitektur” ikke rummer nogen direkte forklaring på de fysiologiske mekanismer der må formodes at ligge bag. Det er imidlertid kendt, at der er en snæver sammenhæng mellem stress systemet og immunforsvaret. Hvis der i en djøf’ificeret verden skal findes et videnskabeligt svar på spørgsmålet om det virkelig kan passe, at oplevelsen af arkitektur kan have en gavnlig indflydelse på kroppen, må det første skridt altså være at undersøge om et rums arkitektur kan gøre en forskel i forhold til stress.
I denne artikel beskrives et forsøg, hvor det påvises, at der er en sammenhæng mellem rummets arkitektur og udskillelsen af hormonet kortisol, der både er et stresshormon og et immunregulerende hormon. Det vises således, at rummets arkitektur i forbindelse med stress potentielt kan påvirke immunforsvaret.