At skabe orden i skolen: intelligenstestning på Frederiksberg i 1930’erne

    Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

    Abstract

    I 1930 påbegyndte psykolog og kommunelærer Henning Meyer sit skolepsykologiske arbejde på Frederiksberg og dermed lød startskuddet til en ny og skelsættende praksis, der i de følgende år skulle brede sig til hele den danske folkeskole. Et af de afgørende nye elementer i denne praksis var anvendelsen af Binet-Simon intelligenstesten, der fungerede som et videnskabeligt forankret værktøj, der viste sig funktionelt i forhold til at sortere børn i henholdsvis normalklasser og værneklasser baseret på deres intelligenskvotient. Formålet med denne artikel er på den baggrund at underkaste opkomsten, etableringen og praksis for dette nye værktøj på Frederiksberg en nærmere analyse. Nærmere bestemt handler det om at afdække, hvilken betydning intelligenstest kan tilskrives som evalueringsteknologi, hvorledes intelligenstest spiller sammen med andre evalueringsteknologier såsom lærerevalueringer, samt med hvilken legitimitet intelligenstest blev anvendt som evalueringsteknologi.
    Original languageDanish
    JournalTEMP - tidsskrift for historie
    Volume3
    Issue number5
    Pages (from-to)126-143
    Number of pages17
    ISSN1904-5565
    Publication statusPublished - 2012

    Cite this