Hvis man synes, at det er en smule forvirrende, når vi stiller urene mellem vinter- og sommertid, så har man ikke oplevet det tidskaos, der herskede i landet i gamle dage, før tiden blev centraliseret, så den slog i takt over hele Danmark og resten af verden. Det var der i dén grad brug for: På et tidspunkt var der endda så meget rod og usikkerhed om, hvad klokken egentlig var, at en mellemstor jysk by som Viborg havde hele fire forskellige tider at stille urene efter. “I dag er der ingen, der skænker det en tanke, men vi har ændret tiden mange gange, før vi fik den tid, vi har i dag,” fortæller professor i historie ved Aalborg Universitet, Poul Duedahl. Han har skrevet bogen ‘Gudhjemtid’ om den måde at udregne tiden på, som vi alle tager for givet i dag. ‘Gudhjemtid’ er den tid, du ser, når du kigger på dit armbåndsur: Når solen står højest over Gudhjem, så er klokken 12 i hele Danmark. Sådan har det været lige siden årsskiftet 1893-1894, hvor de danske politikere forsøgte at bringe orden i kaos ved at synkronisere tiden i hele landet og indføre ‘universaltid’. Fra da af var tiden i Danmark præcis én time foran Londons Greenwich Mean Time - ligesom i dag.