Rigsretssagen - vi har været der før

Press/Media: Press / Media

Description

Millionsvindel, embedssvigt og en statsleder, der vender det døve øre til. Rigsretten i 1910 havde det hele, og inden den særlige domstol endnu engang skal dømme, denne gang i sagen mod tidligere integrationsminister Inger Støjberg, giver Kristeligt Dagblad et tilbageblik. Fem gange tidligere har et flertal i Folketinget nemlig bedt en minister tage plads på Rigsrettens anklagebænk. Sagerne spænder fra militærudgifter i Krimkrigen til forhindring af familiesammenføring mellem tamilske flygtninge. Men det største drama? Ja, for kendere af dansk retshistorie er svaret klart. Rigsretssagen i 1910. Den kan man bl.a. læse om i bogen ’J.C. Christensen – et politisk menneske’ skrevet af historieprofessor Poul Duedahl fra Aalborg Universitet. Heri fortæller han om hele sagen – fra justitsminister P.A. Alberti i 1908 meldte sig selv til politiet for bedrageri og dokumentfalsk, og til statsminister J.C. Christensen og indenrigsminister Sigurd Berg kom under anklage i Rigsretten to år senere. Dybest set var de to tiltalt for at have stolet blindt på Alberti og ignoreret alarmklokker på størrelse med de millioner, Alberti havde sløset væk. Den ene blev frikendt med en påtale og den anden idømt en bøde.

Period1 Mar 2021

Media contributions

1

Media contributions

  • TitleBedrageri førte til dramatisk rigsretssag
    Media name/outletKristeligt Dagblad, sektion 1, side 7
    Country/TerritoryDenmark
    Date01/03/2021
    Producer/AuthorTrine Lavgesen
    PersonsPoul Duedahl