Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil giver senere i dag en undskyldning på den danske stats vegne for svigt og overgreb i særforsorgen. Poul Duedahl, som er professor i historie på Aalborg Universitet, fortæller i den anledning om den såkaldte racehygiejne. Når man nogle gange taler om, at Danmark er et foregangsland, plejer det nemlig at være i en positiv sammenhæng, men i 1929 indførte Danmark som det første land i Europa en lov, der gjorde, at staten kunne sterilisere afvigere. Det var alt fra utilpassede unge og småkriminelle til voldsmænd, pædofile og brandstiftere anbragt på anstalter og som nu blev stillet over for et svært valg. ”Hvis de ville væk fra anstalten, skulle de lade sig sterilisere, så deres arvemateriale ikke blev videreført” og eller måtte de blive, fortæller Poul Duedahl. Han fortæller, at der i perioden fra 1929 til 1967 blev steriliseret mindst 11.000 danskere og heraf var lidt over halvdelen - mellem 5-6.000 - anbragt i åndssvageforsorgen, og i praksis foregik indgrebet ofte med tvang, fordi sterilisationen var en betingelse for ens frihed. Indgrebene havde stor politisk opbakning.