Videnscenter for Turisme, Udvikling og Service

    Project Details

    Description

    ViTUS er et samarbejde mellem: Aalborg Universitet, der arbejder med turisme i internationalt perspektiv både inden for forsk­ning og uddannelse. Tourism Research Unit har bl.a. gennem­ført projekter om re­gional turisme­politik, produktudvikling og markeds­føring. Aalborg Universitet udbyder et et-årigt suppleringsfag i turisme der kan indgå i kandidatuddannelser i f.eks. sprog og økonomi. Center for Regional og Turismeforskning, Bornholm, der koncentrer sig udelukkende om forsknings­ og udviklingsopgaver og har så­ledes ingen direkte undervisning. Centrets profil er internationalt orienteret og bl.a. har centret etableret et stort netværk bestående af mange internationalt anerkendte forskere og institutioner. Forskningen fokuserer på virksomhedsudvikling, destinationsudvikling og turisters adfærd. Handelshøjskolen i København, CBS, Copenhagen Business School, der er den største handelshøjskole i Nordeuropa. Vigtigt for Handelshøjskolen er høj inter­national kvali­tet i undervisningen og forskningen, tæt samarbejde med erhvervs­livet og sam­fun­det, samt at være et lærende universitet. På turismeområdet arbejdes især med strategi, ledelse, økonomi, marketing og vidensudvikling. Hvorfor ViTUS? Siden 1995 har der været bestræbelser på at styrke den akademiske turismeforskning i Danmark. Nu er tiden inde til at koble denne forskning tættere sammen med turisme­erhvervet her i landet, til gavn for alle parter. ViTUS kan tilbyde anvendelsesorienterede opgaver inden for: - Kompetenceudvikling ? for medarbejdere inden for området - Vidensudvikling ? i samarbejde med partnere i erhvervet - Vidensformidling ? til aktører inden for turisme og service ViTUS baserer sig på den forskning der ud­øves på de tre institutioner. Det er forsker­nes ønske at indgå i et tæt samarbejde med erhvervet til gavn for alle parter. Der er ikke primært fokus på de hurtige løs­ninger, men til gengæld på projekter med længere tidshorisonter, det eksperi­men­­te­ren­de, hvor teori omsættes til praksis eller praksis giver input til teoriudviklingen. For yderligere information kontakt: ViTUS sekretariatet c/o Center for Regional- og Turismeforskning Stenbrudsvej 55 3730 Nexø att. Ann Hartl Tlf. 56 44 11 44 Fax. 56 49 46 24 E-mail: hartl@crt.dk Internet: www.vi-tus.dk
    StatusFinished
    Effective start/end date01/01/200231/12/2006