Klimapotentialet ved renovering kontra nedrivning med nybyg

Klimaloven (Klima- Energi- og Forsyningsministeriet, 2020) forpligtiger Danmark til at reducere drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990 og til at være klimaneutralt i 2050.

At reducere udledning fra byggesektoren er en afgørende faktor for at kunne overholde denne forpligtigelse. Dette har bland andet resulteret i et nyt bygningsreglement i 2023 med CO2 krav til nye bygninger.

Opvarmning af eksisterende bygninger står for cirka en tredjedel af energiforbruget i Danmark og der findes et betydeligt besparelsespotentiale, især i ældre byggeri fra før 1960.

For at nedbringe den eksisterende bygningsmasses bidrag til CO2-udledningen har Europakommissionen lanceret initiativet ”En renoveringsbølge for Europa (Europakommissionen, 2020) som skal fremme energirenovering, livscyklustilgang og omstilling til vedvarende energiformer.

Hvis renoveringer af den eksisterende bygningsmasse skal føre til en faktisk CO2-reduktion, må de betragtes i et livscyklusperspektiv, hvor også påvirkninger fra de materialer, som anvendes for at frembringe energibesparelsen, regnes med.

Rapporten beskriver beregningsforudsætningerne bag afsnittet ”Klimapotentialet ved renovering kontra nedrivning med nybyg” i udgivelsen ”Helhedsvurdering ved renovering”. Formålet med analysen er overordnet at undersøge klimabesparelsespotentialet ved renovering sammenlignet med nedrivning/nybyg gennem livscyklusvurderinger (LCA) af tre bygningstyper: Enfamiliehus, etagebolig og kontor.

Enfamiliehuse og kontorbygninger udgør en stor andel af alt nedrevet og nyopført areal og er der derfor udvalgte, i tillæg undersøges et etageboligbyggeri for at favne flere bygningstyper i både funktion og størrelse.

De tre bygningstyper er repræsenterede både som specifikke bygnings eksempler med udførte renoveringer og som generiske bygninger hvor renoveringstiltagen varieres for at undersøge forskellige scenariers klimapåvirkning.

Analysen sammenligner renoveringer med de kommende CO2-krav i bygningsreglementet samt et scenarie, hvor den eksisterende bygning rives ned og der bliver opført et nyt byggeri. I analysen er der fokuseret på timingen og usikkerheder omkring klimapåvirkningen fra både driftsenergien og materialernes indlejrede klimapåvirkning. Effekten af materiale- og energimæssige usikkerheder på klimaregnskabet for renovering er derfor undersøgt.

Bygningseksemplerne kan anvendes til inspiration og vejledning i fremtidige renoveringssager. Analysen er foretaget af Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD).