Sengecykling som livsudfoldelse i sidste etape: Et kvalitativt forskningsprojekt omhandlende kroniske hæmodialysepatienters oplevelser af sengecykling under dialysebehandling

Karin Hejlskov Dollerup, Karina Kjærsgaard Jensen, Hanne Agnholt, Edith Mark

Research output: Book/ReportBookResearch

Abstract

Baggrund: Forskningsprojektet giver indsigt i, hvordan ældre mennesker med kronisk nyresygdom oplever at sengecykle under hæmodialyse. Problemstillingen for mange patienter i hæmodialyse er træthed og et stort tidsforbrug til behandlingen. Det betyder, at patienterne ofte ikke har overskud til at motionere. De lever således ikke op til de anbefalinger om at være fysisk aktive, som Sundhedsstyrelsen og WHO anbefaler for at forebygge sygdom og fremme sundheden.
Formål og mål: Formålet er at give kroniske hæmodialysepatienter bedre livskvalitet. Målet med projektet er at finde ud af, hvordan kroniske hæmodialysepatienter oplever sengecykling under dialysebehandling.
Metode: Sengecyklingen foregik i en periode på seks måneder. Der deltog i alt 13 patienter, seks kvinder og syv mænd. Gennemsnitsalderen var 73 år. Patienterne blev interviewet før og efter interventionsperioden i fokusgruppe. Desuden blev der i perioden skrevet dagbøger og foretaget feltobservationer.
Resultater:
• Trods træthed og afhængighed er det vigtigt for patienterne at leve så normalt som muligt
• Sengecykling har stor indflydelse på kramper i benene.
• Særligt de kvindelige patienter oplever, at hverdagslivet bliver forbedret på forskellige måder, idet de får flere fysiske kræfter.
• De mandlige patienter oplever ikke større fysisk eller psykisk virkning af sengecyklingen, men de er alligevel godt tilfredse med at cykle.
• Når sengecykling indgår i den daglige omsorg og behandling, bliver det en almindelig og god måde at tilbringe tiden på under dialysen.
• Med sengecyklingen kan patienterne selv bidrage til et sundere liv. Dermed får de større selvrespekt og føler sig mere i overensstemmelse med sundhedsanbefalingerne.

Konklusion: Projektets fund giver baggrund for at anbefale plejepersonale at tilrettelægge motionstilbud til ældre kroniske syge mennesker. Motionen må tage udgangspunkt i patientens egne mål for god livskvalitet, patientens drivkraft til livsudfoldelse på trods af sygdom og patientens eget moralske værdisæt. Plejepersonalet må tage hensyn til, at patienten ofte befinder sig i en eksistentiel sårbar situation.
Original languageDanish
Place of PublicationAalborg Sygehus
PublisherAalborg Sygehus, Århus Universitetshospital
Volume1
Edition1
Number of pages126
ISBN (Print)978-87-90880-35-4
Publication statusPublished - 15 Aug 2011
Externally publishedYes

Cite this