Viden udvikler sygeplejen til gavn for patienter, profession og samfund: Dansk Sygeplejeråds forskningsudspil 2011

Kristian Larsen, dorte Steenberg (Editor)

Research output: Contribution to memorandum/expositionMemorandum contribution

Abstract

Sundhedsvæsenet står i dag over for mange udfordringer, der kræver nytænkning. Den økonomiske krise, et stigende antal ældre og borgere med kroniske sygdomme, ny arbejdsdeling mellem hospitaler og kommuner, accelererede patientforløb, etablering af nye supersygehuse mm. skaber helt nye vilkår, der stiller krav om nytænkning inden for alle områder i sundhedsvæsenet.
Sygepleje retter sig mod alle aspekter af sundhed og sygdom og mod mennesker og familier i alle livsfaser. Der er sygepleje i alle grene af sundhedsvæsenet – på hospitalerne, i kommunerne, i praksissektoren og på institutioner. Forskning i sygepleje bidrager med nødvendig viden for at udvikle nye og bedre sundhedsydelser, samt udvikle viden om de samfundsmæssige vilkår, der knytter sig til sundhed og sygdom.
Forskning i sygepleje som en del af den samlede sundhedsforskning i Danmark er helt afgørende for, at vi kan opretholde og udvikle høj kvalitet og patientsikkerhed og for, at vi også i fremtiden har et sundhedsvæsen, der samlet set kan måle sig på et internationalt niveau.
Dansk Sygeplejeråd ser det som en afgørende opgave at arbejde for rammer og vilkår, der sætter sygeplejeforskere i stand til
• at synliggøre og skabe viden om aktuelle sundhedsproblemer og udfordringer
• at producere højt kvalificeret forskning
• at skabe samarbejde på tværs af forskningsmiljøer nationalt og internationalt og styrke samarbejdet mellem forskningsinstitutioner, klinisk praksis og uddannelsesinstitutionerne.
Som organisation vil vi bidrage til, at sygeplejeprofessionen bliver kendt og anerkendt for
• at bidrage med evidensbaseret viden til gavn for patienter og samfundet som helhed
• at øge kvaliteten af de sundhedsfaglige ydelser
• at styrke samspillet mellem forskning, uddannelsesinstitutioner og praksis.
Original languageDanish
Publication date2011
Number of pages12
Publication statusPublished - 2011
Externally publishedYes

Cite this