Aalborg-modellens 50/50 fordeling af kurser & projekter – hvordan spiller kurser og projektarbejdet bedst sammen?

Aktivitet: Foredrag og mundtlige bidragKonferenceoplæg

Beskrivelse

Får vi det bedste ud af projektmodulerne? Det kræver, at man har gjort sig det klart, hvad man ønsker at fremme via projektarbejdet, pædagogisk såvel som fagligt. Denne workshop præsenterer forskellige 50/50 organiserings-principper fra psykologi, som oplæg til bredere diskussion.

Universitetets strategi fremhæver Problembaseret læring som et væsentligt satsningsområde, men alt for sjældent får vi lejlighed på tværs af institutter og fakulteter til at diskutere erfaringer og modeller, og dermed skærpe de pædagogiske og didaktiske begrundelser for organiseringen af undervisningsaktiviteterne på det enkelte studie. Denne workshop fokuserer på projektmodulet og dets plads i resten af uddannelsen. Det antages, at hvert studie kræver en unik og fagligt sammensat kursus og projektmodul række, som spiller sammen bedst muligt for at fremme de studerendes faglige udbytte. Der er derfor ikke én standard eller bedste model for alle studier, men der kan findes en mere hensigtsmæssig organisering for hvert studie.

Psykologistudiet har i de sidste 15 år afprøvet en række principper og organiseringer af projektmodulet, som diskuteres:

* Mix og bestem-modellen: Projektmodul og kursusmodul som sammenkoblet: ’undervisere definerede mini projekter inden for et kursus med fast pensum, som studerende også afhøres i til projekteksamen’ (opgaveprojekt eller hybrid kursus-projekt-modul)

* Stress-modellen: Projektmodul i slutningen af et kursus-semester (giver fx 1 måned til reelt projektforløb. Giver det plads til reelt projektarbejde?)

* Progressions-modellen: Kursusmoduler et semester, projektmodul næste semester: studerende identificerer selv problemstilling og relevant pensum (inden for studierammen, vejledergodkendt), og afhøres i deres projekt og pensum til eksamen (disciplin projekt).

Ud fra kort oplæg skitseres centrale distinktioner og modeller fra psykologi. Styrker og svagheder ved hver model diskuteres.

Dernæst identificeres modeller hos workshopdeltagerne, og disse modellers styrker og svagheder diskuteres.
Periode5 jun. 2022
BegivenhedstitelAAU Learning Day 2022
BegivenhedstypeKonference
Grad af anerkendelseLokal

Emneord

  • Problemorienteret projektarbejde
  • Aalborg modellen
  • Problembaseret læring