CRIS-samarbejdet i universitetsbibliotekssektoren - nu og i fremtiden

Cathrine Durup Kjær Bonderup, Manja Bøgelund Emtkjær (Illustrator), Nils Thidemann (Medlem af forfattergruppering), Lise Ingemann Mikkelsen (Medlem af forfattergruppering), Gert Poulsen (Medlem af forfattergruppering), Anne Thorst Melbye (Medlem af forfattergruppering), Sidse Louise Schelde (Medlem af forfattergruppering), Nicolaj Veje Pedersen (Medlem af forfattergruppering), Adrian Price (Medlem af forfattergruppering), Lise Lotte Nielsen (Medlem af forfattergruppering)

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportFormidling

206 Downloads (Pure)

Abstract

CRIS-arbejdet på de danske universitetsbiblioteker er aktuelt tilpasset de lokale behov, og nogle steder ældre traditioner. På CBS og DTU arbejder man med central forskningsregistrering, på AAU, AU, RUC og ITU decentral forskningsregistrering, og på KU og SDU ses en hybridmodel af de to.

Fælles for de danske universiteter er, at de alle registrerer publikationer, aktiviteter, priser og presse/medie. Typisk er det blot publikationer, der kvalitetssikres hos Pure-medarbejderne på universitetsbibliotekerne. De øvrige forskningsaktiviteter håndteres på forskellig vis på universitetsbibliotekerne.

Universiteternes Pure-systemer er integreret med flere andre systemer, hvoraf nogle ”skyder” data ind i Pure, og andre høster. Disse integrationer og importkilder ønskes udbygget af de danske Pure-kontorer, og forbedret efter deres behov. Desuden efterlyses mere smidige tekniske løsninger i Pure.

De danske universiteter udstiller alle deres forskning i forskningsportaler leveret af Elsevier. AAU, CBS, DTU, RUC og SDU er overgået til Pure portalen, mens AU, KU og ITU fortsat anvender den ældre specialkonstruerede portal. På Pure-kontorerne berettes der dog om talrige fejl og manglende fejlretning i den nye standardportal, som de ønsker forbedret gennem nationalt samarbejde og dialog med Elsevier.
På nuværende tidspunkt deltager de danske Pure-kontorer i nationale samarbejder i form af Pure-styregruppen og to nationale Pure-brugergrupper. Endvidere styrker de deres kompetencer gennem konferencedeltagelse. Fremadrettet ønskes en højere grad af sparring og kompetenceudvikling på nationalt plan.

På baggrund af kortlægningen har referencegruppen for CRIS-projektet formuleret en række anbefalinger til det videre CRIS-samarbejde i universitetsbibliotekssektoren:

• Fortsat decentral organisering af CRIS-arbejdet på universitetsniveau.
• Oprettelse af national brugergruppe bestående af Pure-superbrugere.
• Revision og videreudvikling af indholdstyperne i Pure.
• Dialog med Elsevier med henblik på optimering af tekniske løsninger i Pure.
• Udbygning eller konsolidering af nuværende importkilder.
• Pure-samarbejdet skal løbende følge udviklingen på markedet for CRIS-systemer.
• Konsolidering af den nationale portalgruppe i regi af Pure Styregruppen.
• Pure styregruppen skal løbende følge udviklingen af Pure Community-modulet.
• I regi af Pure Styregruppen forfølges interesserne for national forskningsformidling hos aktørerne i den danske forskningssektor.
• Fremadrettet struktureret arbejde med kompetenceudvikling på nationalt plan.

Det er referencegruppens håb, at det nationale CRIS-samarbejde fremadrettet styrkes i realiseringen af ovenstående anbefalinger.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedAalborg
ForlagAalborg Universitetsforlag
Antal sider167
ISBN (Trykt)978-87-7210-316-7
DOI
StatusUdgivet - 10 aug. 2020

Citationsformater