Giver Selvledelse mere frihed i jobbet?

Undersøgelser viser, at høje forventninger til selvstændighed i opgaveløsningen er udbredt i Danmark. Medarbejdere forventer at udføre deres arbejde uden unødig ledelsesindblanding. Ledelsen forventer, at denne frihed fører til, at arbejdet bliver gjort - om det er spændende, kedeligt, nyt eller uforudset. I denne artikel interesserer vi os for det komplicerede samspil mellem styring og kontrol af arbejdet og forventninger om frihed og handlerum til arbejdet. Vores tilgang til selvledelse er organisatorisk. Det vil sige, vi er interesserede i, hvad der sker,
når arbejdet organiseres selvledende. Vi har særligt fokus på, hvordan ledelse opstår som (u)mulighed, når ansvarsområder begrænses eller udvides eller når ansvarstagen udebliver eller fejlfortolkes. Det er, kommer vi frem til, typisk i sådanne situationer, at der kaldes på ledelse. Med afsæt i Zygmunt Baumans analyse af frihedsbegrebet undersøger vi, hvordan arbejde, der er organiseret selvledende kan forstås som frisættende, og hvilke ledelses(u)muligheder, der
opstår. Vi analyserer 3 eksempler fra Posten, der viser at arbejde, der er organiseret selvledende udfordrer ledelsesrollen. Når medarbejderne forventes at lede selv, ligger kontrollen af arbejdet organisatorisk i styringsværktøjer som fx tidsregistrering eller ruteplanlægning. Vi konkluderer, at selvledelse som ledelsesprincip udfordrer en forståelse af ledelse som en direkte relation til medarbejderen, hvilket kan være problematisk for såvel medarbejdere som ledere.