Handlestrategier blandt udsatte unge på kanten af det danske samfund

Noemi Katznelson, Anne Görlich, Luna Christine Christensen

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

    Abstract

    Stigningen i antallet af unge, som er udsatte, kalder ikke blot på flere politiske initiativer men også på mere forskningsmæssig viden. Meget af den eksisterende viden om udsatte unge er præget af, at der igennem længere tid har været fokus på risikofaktorer og tiltag, der kan afhjælpe eller virke forebyggende for udsathed blandt børn og unge. Det har som konsekvens, at vi ved noget om de unge i forhold til misbrug, hjemløshed, psykisk mistrivsel etc., mens der mangler viden om, hvordan de unge skaber sammenhæng og mening i deres liv med og på tværs af disse faktorer. Ungdomsforskningen tilbyder tværgående teoretisk, metodisk og analytisk tilgang til unge, ungdom og ungdomsliv med fokus på de unges perspektiver. I denne artikel vil vi præsentere en analyse af udsatte unge og deres hverdagsliv på kanten af det danske samfund. Til dette vil vi benytte et analytisk begreb om handlestrategier, som muliggør analyser, der undersøger de unges individuelle handlemønstre og samtidig indtænker en bredere forståelse af deres livssituation. I analysen fremkommer tre overordnede strategityper: Mistillids-strategien, Isolations-strategien og Værdi-strategien. Således har ungdomsforskningens tilgang til analyser af udsatte unge til formål at nuancere og differentiere billedet af unge på kanten af det danske samfund.
    Bidragets oversatte titelStrategies of action among young people on the edge of Danish society
    OriginalsprogDansk
    TidsskriftDansk Sociologi
    Vol/bind30
    Udgave nummer1
    Sider (fra-til)33-51
    Antal sider19
    ISSN0905-5908
    DOI
    StatusUdgivet - 2019

    Fingeraftryk

    Dyk ned i forskningsemnerne om 'Handlestrategier blandt udsatte unge på kanten af det danske samfund'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

    Citationsformater