Hele organisationen skal med, hvis borgerinddragelse skal lykkes i beskæftigelsesindsatsen

Flemming Larsen (Producent)

Publikation: Bidrag der ikke har en tekstformLyd og/eller billed produktion (digital)Formidling

Abstract

Hvis kommuner for alvor vil inddrage arbejdsløse og syge i deres egen sag i jobcentret, er det ikke nok at lave projekter for medarbejderne. Så skal hele organisationen inddrages. ”Det skal sidde i murene,” siger professor Flemming Larsen i denne podcast.

Han er en af CUBB’s to forskningsledere og har sammen med professor Dorte Caswell og lektor Mathias Herup Nielsen skrevet et kapital i en engelsksproget bog om mulighedsrummet for at arbejde med borgerinddragelse i et jobcenter, samtidig med at en lang række bureaukratiske regler skal opfyldes.

CUBB har i syv et halvt år haft et partnerskab med fire kommuner, og siden er der kommet to mere med, der langsomt og modigt har udviklet en strategi for at kunne sætte mennesket i centrum, som også Folketingets politikere siger, de ønsker.

Modigt, fordi det hver dag bringer både ledere og medarbejdere i dilemmaer, de skal håndtere. Flemming Larsen kalder det ”paradoksledelse,” fordi det i sig selv er modsætningsfyldt på samme tid at skulle håndtere et tillidsfuldt samarbejde mellem menneske og system, og samtidig leve op til bureaukratiske regler om sanktioner og måltal for blandt andet samtaler.

SVM-regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har nedsat en ekspertgruppe, der i juni 2024 skal komme med et bud på fremtidens beskæftigelsesindsats ”med fokus på større frihed, forenkling og værdighed.”

CUBB har tre bud på, hvad der kan være grundprincipperne i en ny beskæftigelsesreform. Dem kan man høre til sidst i podcasten.

Bogkapitlet, som interviewet med Flemming Larsen
baserer sig på, har titlen The puzzling reconciliation of conditionality and personalised services in employment services: How managers, frontline workers and claimants strive to solve a Gordian Knot. Bogen, det udkommer i, hedder Handbook on Unemployment and Society. Den bliver udgivet på forlaget Edward Elgar Publishing.

Michael Christophersen har komponeret og indspillet kendingsmelodien. Helle Schøler Kjær har produceret podcasten.
OriginalsprogDansk
Publikationsdatookt. 2023
PublikationsmedierPodcast
StatusUdgivet - okt. 2023

Citationsformater