Husholdningssagens betydning for den lille bys modernitet: kvinders uddannelse og erhverv inden for husholdning 1890-1940

Frem til 1900-tallet havde danske kvinder kun få uddannelsesmuligheder. Men de samfundsmæssige forandringer, der fulgte med moderniteten, påvirkede kvinders dengang dominerende beskæftigelse inden for husholdning og førte til nye uddannelsesmuligheder inden for dette område. Husholdningssagen voksede således frem i slutningen af 1800-tallet som en flersidig argumentation for at gøre husholdning til et videns-og uddannelsesområde, der skulle sikre kvinders uddannelsesmuligheder og folkets sundhed. Fra starten af 1900-tallet blev der etableret mange husholdningsskoler landet over, særligt i landområder og omkring de mindre byer. Skolerne var meget søgte og sikrede kvinder en uddannelse og en levevej.Sådanne udviklinger kan ses som båret frem af flere forskellige tidsrelaterede forhold og fik i sig selv indflydelse på disse. Det gælder forhold som den gryende velfærdsstats ideer om uddannelse til alle, et ændret arbejdsmarked, kampen for kvindefrigørelse og ligestilling, og endelig også perioder med fødevare-og ressourceknaphed. I artiklen fokuserer vi på perioden fra 1890 til 1940, fordi den udgør en særlig periode i husholdningsuddannelsernes og -skolernes historie. Vi analyserer, hvad husholdningssagen betød for modernitetens indtog i de mindre byer og vurderer herunder også dens betydning i et klasse-og kønsperspektiv.