Om "gode soldater" og militære maskuliniteter i Hæren

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstract

I denne artikel undersøger jeg, hvilke idealer der kendetegner ”en god soldat”
i den danske Hær, og hvorvidt og hvordan disse idealer er kønnede. Gennem
dokumentanalyse og informantinterviews analyserer jeg uddannelse, vurdering
og udvælgelse i Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse.
Jeg finder, at særligt fysisk og mental robusthed er forbundet til
maskulinitetsidealer, mens soldatens holdning og handlekraft er mere præget
af tvetydighed, der inkluderer både maskuline og feminine idealer. Det fremgår
også af analysen, at kvindelige soldater bruges som et negativt spejl for
mandlige soldater og således kan medvirke til at demaskulinisere de mandlige
soldater, hvis ikke de præsterer bedre end de kvindelige soldater. Jeg
konkluderer, at Hæren socialiserer til ambivalente og nuancerede idealer for
”den gode soldat”, der peger på opbrud i kønsrelationerne.
OriginalsprogDansk
Artikelnummer2
TidsskriftDansk Sociologi
Vol/bind34
Udgave nummer1
Sider (fra-til)35-54
ISSN0905-5908
StatusUdgivet - 1 nov. 2023

Emneord

  • militære maskuliniteter
  • værnepligt
  • militær
  • maskulinitet
  • køn
  • socialisering

Citationsformater