Periferiens æstetik: Blue sky crime og lokalproduktion i Hvide Sande

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/konference proceedingBidrag til bog/antologiForskningpeer review

Abstract

I dette kapitel analyserer jeg tv-serien Hvide Sande ud fra det, jeg sammen med Valentina Re har kaldt for "periferiens æstetik" (Hansen & Re 2023). Analysen er baseret på en vækst i hele Europa i anvendelsen af perifere location i tv-serier – fra de arktiske områder til De Kanariske Øer og fra Europas østligste grænser i Ukraine til de vestfranske kystområder. Især tre faktorer har haft indflydelse på denne forøgede interesse i periferien. For det første er der gennem det seneste år sket en kraftig vækst i antallet af producerede tv-serier i Europa – en vækst, som også er motiveret af nye aktører på markedet såsom Netflix, HBO og Viaplay. Derfor har producenterne i stigende grad været nødt til at differentiere sig fra den store mængde serier, og her har alternative og mindre anvendte locations været en ofte anvendt strategi. For det andet er serier i stigende grad blevet koblet ind i større lokalstrategier, som kan kaldes for placemaking, i den forstand, at flere lokale samfund forsøger at tiltrække produktioner, fordi de kan indgå i større lokale markedsføringsplaner. For det tredje har flere kommuner i og uden for Danmark igangsat forskellige typer samarbejde, der skal facilitere lokalproduktion, herunder især lokalhjælp med at finde de rette locations, hvilket kan være besværligt for location managers, som kommer udefra. Hvide Sande er dermd symptomatisk for en større Europæisk og international trend. Jeg analyserer i kapitlet først seriens brug af rejsenarrativet som motiv, dernæst seriens landskabs- og vandkantsikonografi, for til sidst at koble disse ting ind i en større placemaking-praksis omkring tv-serieproduktion i den danske periferi.
OriginalsprogDansk
TitelPopulær dansk serialitet og dens platforme
RedaktørerHeidi Philipsen, Henning Bøtner Hansen
ForlagSyddansk Univeristetsforlag
StatusAfsendt - 2024

Emneord

  • Tv-serier
  • blue sky crime
  • lokalproduktion
  • landskaber
  • placemaking

Citationsformater