Vand og by mellem ressourcer og risiko. Eksempler fra moderne miljøhistorie

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelFormidling

Abstract

Engang for ikke så længe siden handlede globaliseringen om at gøre verden flad. Alverdens varer, tanker, ideer og mennesker kom inden for rækkevidde med byen som både mentalt og konkret omdrejningspunkt. Tid og sted blev for en stund gjort sekundære. Men med de seneste års stadig mere påtrængende klimakrise har tid og sted gjort comeback. Vejret er blevet olympisk med nye rekorder næsten hver måned, og byer og landskaber, som blev udviklet i tillid til det moderne samfunds evne til at kontrollere naturen viser sig pludseligt sårbare. Er alt fagre nye verden, eller har vi historiske referencepunkter at læne os op ad, og måske lære af?
Gennem forskellige cases fra Limfjordstangen, fra Lolland-Falster og fra Holstebro er det muligt at vise en stor spændvidde i, hvordan danske byer og kystsamfund
gennem århundreder levet med og mod vandet, og hvordan vi som samfund har håndteret kriser, katastrofer, og kulturarv. Det konkluderes, at erfaring med og kollektiv hukommelse for stormflodsog oversvømmelser spiller en væsentlig rolle for den konkrete håndtering af vandet som ressource og risiko. Der er derfor al mulig grund til at mindes historiske katastrofer og deres håndtering.
OriginalsprogDansk
TidsskriftDansk Byplanlaboratorium
Sider (fra-til)29-38
Antal sider10
StatusUdgivet - 22 mar. 2024

Citationsformater