Abstract

 Anerkendelse er et begreb, der i disse år fylder stadig mere i den offentlige politiske debat, i dagliglivet og i de samfundsvidenskabelige og humanistiske discipliner. Baggrunden for begrebet er imidlertid af betydelig ældre dato, men det er først i de senere år, at begrebet for alvor er slået igennem. Anerkendelse knytter sig til identitet, kultur og politik og ikke mindst til diskussionen om, hvordan et retfærdigt samfund kan skabes.

Anerkendelsespolitik præsenterer på dansk en række oversættelser af nogle af de meste centrale anerkendelsestænkere. Bogen indeholder centrale tekster af Charles Taylor, Nancy Fraser, Axel Honneth og Zygmunt Bauman, der kaster lys over vigtige aspekter af den såkaldte ‘teoretiske anerkendelsesvending'. I bogen forholder flere af forfatterne sig desuden eksplicit og kritisk til hinandens forståelser af anerkendelse.

Bogen er redigeret af Michael Hviid Jacobsen, lektor i sociologi ved Institut for Sociologi, Socialt Arbejde & Organisation, Aalborg Universitet, og Rasmus Willig, adjunkt i sociologi ved Institut for Samfund & Globalisering, Roskilde Universitetscenter. Begge har i en årrække skrevet om nyere og klassisk sociologisk samfundsteori.

Bogen henvender sig til studerende og forskere inden for det samfundsvidenskabelige område og til alle med interesse for samfundsteori, der ønsker at stifte bekendtskab med et af de mest omdiskuterede og samtidige centrale begreber.

Original languageDanish
Place of PublicationOdense
PublisherSyddansk Universitetsforlag
Number of pages186
ISBN (Print)978-87-7674-225-6
Publication statusPublished - 2008

Keywords

  • Recognition
  • politics
  • redistribution

Cite this