Anvendelse af faseskiftende materialer i fremtidens bygninger: Forbedring af energieffektivitet og indeklima

Jørgen Rose, Rasmus Lund Jensen, Per Heiselberg, Magne Hansen, Ane Mette Walter, Camilla le Dous, Niels Uhre Christensen

Research output: Book/ReportReportCommunication

Abstract

Formålet med nærværende projekt er at opbygge grundlaget for anvendelsen af faseskiftende materialer til at forbedre temperaturforholdene om sommeren i fremtidens bygninger. Bygningernes varmekapacitet har stor betydning for at undgå risikoen for overtemperaturer om sommeren og for at reducere kølebehovet. Bygningernes aktive varmekapacitet kan øges markant ved at anvende faseskiftende materialer (PCM), hvor der akkumuleres betydelige energimængder ved selv små temperaturstigninger, når materialet skifter fase fra fast form til flydende.

Med de nye energibestemmelser i Bygningsreglementet fra april 2006, stramningen af bestemmelserne i 2010 og 2015 samt den planlagte introduktion af krav på passivhusniveau vil det være nødvendigt, at fremtidens bygninger kan holdes komfortable om sommeren, uden at det kræver ekstra elforbrug til ventilation og mekanisk køling.
Original languageDanish
Place of PublicationHørsholm
PublisherSBI forlag
Number of pages52
ISBN (Electronic)978-87-563-1528-9
Publication statusPublished - 2011

Cite this