Ledelse og organisatorisk kreativitet i en konstituerende kommunikationsoptik

Dette kapitel handler om kommunikation og ledelse og mere præcist om, hvordan ledelseskommunikation kan understøtte organisatorisk kreativitet. Kommunikationskompetencer er nødvendige for ledere (fx, Fairhurst, 2011, Guldbrandsen & Just, 2016; Lundholdt & Uldall, 2018, Pjetursson, 2011), og et centralt argument i kapitlet er, at de mangeartede kommunikationsformer (digitale, analoge og hybride), som ledere aktiverer i hverdagen i høj grad, er med til at skabe organisering og kulturelle dynamikker. Kommunikation anses altså som selve byggestenene, der kan både fremme og hæmme organisatorisk kreativitet. Det vil sige kreativitet, der finder sted og viser sig i form af handlinger, praksisser og produkter, der ikke er set helt nøjagtigt sådan før, og som både overrasker og anerkendes som kreative bidrag i en bestemt sammenhæng (Tanggaard, 2022). Vi argumenterer for, at det er afgørende, at ledere er klædt på til at reflektere over, evaluere og iværksætte deres kommunikationsindsatser på sammenhængende, nuancerede og hensigtsmæssige måder. Imidlertid opererer ledere ofte ud fra forældede og/eller unuancerede kommunikationsforståelser og -modeller, der ikke indfanger eller korresponderer med de komplekse forhold, der kendetegner dagens organisatoriske praksisser og udfordringer (Bager & McClellan, under udgivelse, a, b; Kuhn, Ashcraft & Cooren, 2017; Vasquez & Kuhn, 2019), og som derfor nemt kan komme i vejen for organisatorisk kreativitet.
I kapitlet sammentænker vi organisatorisk kreativitetsforskning med et konstituerende og diskursivt blik på ledelseskommunikation, hvorved vi bestræber os på at indfange komplekse og ofte oversete forhold og gøre dem anvendelige for ledere, der leder medarbejdere. Vi udfordrer løbende en række traditionelle antagelser om organisatorisk kreativitet og kommunikation og tilbyder mere komplekse og i vores optik tidstilsvarende perspektiver. Vi inviterer bl.a. ledere til at skabe refleksive rum, hvori og -fra de kan reflektere over deres kommunikationspraksisser i relation til en række komplekse og ofte paradoksale forhold. Formålet er at hjælpe ledere på vej til at tage temperaturen på, hvorvidt deres kommunikationspraksisser er med til at fremme eller hæmme dynamikker, der understøtter deres værdier og etiske overbevisninger - som fx at fremelske hensigtsmæssige rammer, der byder op til organisatorisk kreativitet.