Rumlig koncentration af etniske minoriteter i Danmark

Som i andre lande er der i Danmark i takt med indvandringen opstået byområder
med en stor andel etniske minoriteter og få danskere. I den internationale
litteratur om etnisk segregation peges der på tre hovedårsager til dette:
indvandrernes adfærd, de ”indfødtes” adfærd og segregeringsmekanismer
på boligmarkedet. I Danmark hænger koncentrationen både sammen med
forholdene på boligmarkedet og med, at danskerne fravælger byområder
med mange etniske minoriteter. Koncentrationen fandt især sted i 1990’erne
og er stagneret efter år 2000. Der er tre årsager til denne udvikling: at indvandringen har ændret karakter mod flere arbejdskraftindvandrere og færre familiesammenførte og asylsøgere, at kommunerne gennem bypolitikken har påvirket tilflytningen til de indvandrertætte områder, og at mange af de tidligere indvandrede har forladt den almene sektor og områderne. Udviklingen er i overensstemmelse med den såkaldte ”Spatial assimilation” teori, som tilsiger, at nye indvandrere ved indvandringstidspunktet bosætter sig i byområder med et stærkt etnisk socialt netværk, men at de over tid forlader disse områder igen. Artiklen er baseret på et longitudinalt studie af etniske minoriteters bosætning i Danmark siden 1985.